Aalborg

Endnu et nederlag til Aalborg

Esbjerg - Aalborg 2-0 Cricket, elitedivisionen ESBJERG: Cricketsæsonen er i gang efter sommerpausen, og det er stadig med Aalborg Cricket Club i den tunge ende af tabellen. Søndag var der ellers opmuntring at hente i markspillet, hvor det lykkedes nordjyderne at rydde alle Esbjergs gærder og holde hjemmeholdets score nede på 136 p. Specielt Søren Klitgaard og Thomas Lorenzen var godt bowlende og tog hver tre gærder for henholdsvis 34 og 17 point. Ved gærdet lykkedes det imidlertid kun Aalborg at score 122 point, og dermed var nederlaget en kendsgerning. Rasmus Koefoed scorede 52 point not out, mens Søren Klitgaard tegnede sig for 23 p. Esbjergs bedste kaster, Henrik Øre, tog fire gærder for 17 p. aare