Endnu et spil om moms i vente

Kultur- og Fritidsudvalget sender beslutning om Arena Rebild til hjørne.

Afgørelsen trækker ud i sag om, hvorvidt hallerne i sammenslutningen Arena Rebild siden 2009 er blevet snydt for penge . Arkivfoto. <i>Pressefotograf Torben Hansen</i>

Afgørelsen trækker ud i sag om, hvorvidt hallerne i sammenslutningen Arena Rebild siden 2009 er blevet snydt for penge . Arkivfoto. Pressefotograf Torben Hansen

REBILD:Det går lidt endnu, inden balladen om tilskud til momsregistrerede haller i Rebild Kommune er afsluttet. Nok tog Kultur- og Fritidsudvalget ved årets første udvalgsmøde stilling til, hvordan den generelle ordning skal se ud.

Men der mangler endnu at blive truffet en beslutning i den konkrete sag om Arena Rebild, der i december sendte en regning på over 700.000 kroner, der med en betalingsfrist på ni dage for længst er overskredet. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende i dag.

Udvalget har udskudt en beslutning i sagen, da man gerne vil have det ”juridiske” på plads.

- Der har været forskellige fremlæggelser af den sag, og vi er nødt til at finde ret og vrang i den. Hvis vi har stillet Arena Rebild noget i udsigt, som de ikke har fået, skal vi finde en løsning på det, siger udvalgsformand Lene Aalestrup (K).

Mens sagen om Arena Rebild er speciel, da de mener at Rebild Kommune, har brudt den aftale de indgik i 2009, går den øvrige debat på om de momsregistrerede haller skal øget deres tilskud.

For øjeblikket giver kommunen det samme i støtte til begge typer af haller, men når de momsregistrerede skal betale moms af beløbet, står de med et tilskud, der er betydeligt mindre end de øvriges.

Næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget er i februar, hvorefter punktet også skal til behandling i byrådet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.