Endnu et topopgør mellem BI og Virum

Bordtennis 1. november 2002 07:00

BRØNDERSLEV: BI's elitedivisionshold i bordtennis kommer på sæsonens første rigtige alvorlige styrkeprøve, når holdet i aften spiller det udsatte topopgør mod ærkerivalerne fra Virum. Netop BI og Virum er igen storfavoritter til at tage det danske mesterskab, og de regerende mestre fra BI har da også en forventning om, at aftenens kamp bliver en særdeles vanskelig opgave. Begge har har spillet tre kampe og har opnået maksimumpoint. - Det er altid de små marginaler, der afgør holdmatchen, når vi møder Virum, og aftenens kamp bliver sansynligvis ingen afgjort på dagsformen. Det er rækkens for tiden to bedste hold, der tørne sammen, og på forhånd vil jeg da godt sælge kampen for det ene point, fortæller Jan Lynge Jensen fra BI's bordtennisafdeling. BI stiller med fem spillere til aftenens kamp, nemlig Kim Høgsberg, Morten Knudsen, Rasmus Jespersen, Claus Junge og Søren Jensen. Alt tyder på BI sammensætter de to doubler således: Høgsberg/Knudsen, Junge/Jensen. Virum forventer at stille med firkløveret Henrik Vendelbo, Chr. Larsen, Martin Bremer og Lars Hauth. Virum er i kraft af en bedre kampscorer på førstepladsen. Københavnernes scorer er 27-3 mod BIs 25-5. P.S.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...