Tyverier

Endnu et værktøjs-tyveri

BRØNDERSLEV:Der er igen stjålet en del værktøj fra byggepladsen,Islands Allé 25 i Brønderslev, hvor Brønderslev Kommune opfører en institution. Denne gang er der stjålet et Dewalt kitsæt bestående af en aku-boremaskine, en aku-rundsav, en aku-bajonetsav, en aku-stiksav, samt en Dewalt vinkelsliber. Værktøjet, der er nyt, er sort med gult spray, og er mærket ”OK”. Det er firmaet Ole Kristiansen, Sulsted, der ejer værktøjet. En materiel-container og en skurvogn er brudt op på byggepladsen, og det er sket mellem onsdag klokken 17 og torsdag klokken 7. Det er ikke mange dage siden, der sidst var indbrud på byggepladsen, hvor der også forsvandt en del el-værktøj fra stedet.