- Endnu federe fest i Aalborg

Kasper Risgård jubler over en fantastisk sæson

Søren Olsson
Kasper Risgård og de øvrige AaB'ere jublede over den opbakning, nordjyderne har fået på NORDJYSKE Arena. Foto: Claus Søndberg
Aalborg 19. maj 2014 06:18 - Opdateret 19. maj 2014 15:07

AALBORG: AaB kunne fejre mesterskabet for første gang for godt en uge siden i Slagelse, hvor godt 1000 AaB-fans havde taget turen til Vestsjælland. Men denne søndag var festen endnu sjovere foran en næsten udsolgt NORDJYSKE Arena.

- Det har været et fantastisk forår på NORDJYSKE Arena. Opbakningen har været helt fantastisk. Det har været unikt, og det kulminerer med, at vi har to pokaler med hjem, og det er bare surrealistisk. Men hvorfor ikke bare tage det hele, griner Kasper Risgård.

AaB’erne havde inden søndagens fest allerede fejret to titler, men måtte begge gange holde igen - den fare var der ikke denne gang.

- Nu skal jeg ikke holde igen - nu skal der bare festes helt igennem. Jeg gad da også godt være med de andre en smut på landsholdet. men omvendt er jeg egentlig glad for, at jeg ikke skal stå tidligt op mandag og tage turen til Sjælland, sagde han inden AaB’erne bevægede sig ind mod en feststemt Aalborg midtby på søndagens bustur.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...