Arbejdsløshed

Endnu flere Metal-folk i arbejde

Ledigheden dykker fortsat

FREDERIKSHAVN:Den gode beskæftigelses-situation taget i betragtning dykker antallet af ledige og specielt langtidsledige metalfolk i Frederikshavn-området fortsat. Opgjort pr. 9. januar havde Metal-afdelingen i Frederikshavn 121 ledige, men hvoraf 54, eller under halvdelen, har haft mere end tre måneders ledighed. Af de 54 er 26 under 55 år, mens 28 er mellem 55 og 60 år, og tre er over 60. Senest har afdelingen fået en række ledige medlemmer i arbejde på Orskov Yard, der fra nytår meldte behov for at mande op med yderligere 20 fastansatte timelønnede. Ledighedstallet i Metal-afdelingen er nu på 6,3 procent.