Endnu mere skatteroderi

Regeringens oplæg til det, man kalder en skattereform, er en fortsættelse af det skatteroderi,

REFORM:Regeringens oplæg til det, man kalder en skattereform, er en fortsættelse af det skatteroderi, skiftende regeringer har moslet med de seneste 15 år. Siden Lykketoft i 1998 indførte bruttoskatten og kaldte den for arbejdsmarkedsbidrag er ordet skattereform blevet mere og mere misbrugt. Man lægger bestandigt kortene i skattekabalen om og om, men frygt for at tabe stemmer gør, at man ikke tør tage alle kortene ud af pakken og spiller uden esser. Forudsætningen for, at man kan reformere - og det gælder ikke kun skat - er, at man ser fordomsfrit på alle de elementer, der har betydning. Man kan derfor ikke reformere skattesystemet uden at tage de 600 milliarder kroner i betragtning, som boligejere har fået forærende på grund af den gode økonomiske udvikling i samfundet. En udvikling alle borgere har været med til at skabe og som derfor bør tilhøre fællesskabet. Som flere økonomer har gjort opmærksom på er rammen om skatten ganske enkelt for stram, hvis man vil have skatten på løn ned, men ikke tør pille ved andet end grønne afgifter. I øvrigt er det en fuldstændig forkvaklet brug af grønne afgifter, hvis de skal give penge til skattelettelser. Det kan de grønne afgifter kun, hvis de bliver ved med at indbringe staten det samme beløb og gør de det betyder det at de ikke har haft nogen virkning på miljøet. Ideen med grønne afgifter må nødvendigvis være, at de skal få danskerne til at tænke sig mere om og skade miljøet mindre. Hvis befolkningen reagerer rigtigt vil indtægterne fra de grønne afgifter falde og derfor kan man ikke bruge dem som en pengemaskine på langt sigt.