Danmark

Endnu to chefer fyres efter sag om udsatte børn i Odense

Odense Kommune har sagt farvel til yderligere to chefer efter svigt i behandlingen af sager om udsatte børn.

Først røg direktøren for Børn- og Ungeforvaltningen, og så er yderligere to chefer i Odense Kommune blevet opsagt som konsekvens af sagen om kritisabel sagsbehandling af udsatte børn og unge.

I en pressemeddelelse fortæller kommunen, at både den øverste chef for det specialiserede børneområde og en afdelingschef er fratrådt som følge af den redegørelse for sagsforløbet, der er blevet foretaget.

Derudover har en tredje leder fået en advarsel.

- Vi kan ikke acceptere, at der sker planlagte og systematiske lovbrud. Derfor har redegørelsen fået så alvorlige personalemæssige konsekvenser, siger konstitueret administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen, Poul Anthoniussen.

De to afskedigede chefer får løn i henholdsvis et halvt og et helt år efter deres opsigelse, og det koster kommunen 1,3 millioner kroner i ekstra lønudgifter.

Derfor skal kommunens børn- og ungeudvalg tage stilling til, hvordan økonomien for 2015 kan bringes i balance.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst