Tyverier

Endog meget dyre pølser

Tyv stjal tegnebog, mens mandlig kunde stillede sulten hos "Sven Burgerfri".

En mandlig kunde hos "Sven Burgerfri" i Havnens Pølsevogn måtte konstatere, at de ellers normalt velsmagende produkter pludselig fik en bismag. Mens kunden stod og nød det lille måltid, benyttede en ukendt person sig af distraktionen og stjal en pung fra kundens bil, der stod parkeret lige i nærheden. Pungen indeholdt omkring 500 kroner i kontanter. Tyveriet skete tirsdag mellem klokken 14 og 14.30.