Ene tilfreds med debut

Thomas Enevoldsen, fik lørdag debut for sin hollandske klub FC Groningen i udekampen mod Heerenveen. Og det var en tilfreds debutant, der kunne gøre status dagen derpå efter en 1-0 sejr.

Thomas Enevoldsen (her i kamp for AaB) er med i VM-truppen. Foto: Scanpix
Fodbold 13. september 2009 22:28

- Groningen har ikke vundet ude mod Heerenveen siden 1997, da der samtidig er tale om et lokaderby, var det en stor sejr for klubben, fortæller den tidligere AaB'er, der også var godt tilfreds med sin egen indsats på Groningens højre kant. - Man skal jo lige vænne sig til nye holdkammerater og en ny spillestil men i forhold til, at det var første kamp gik det udmærket, siger Thomas Enevoldsen. Han var selv tæt ved at score en enkelt gang men måtte i sidste ende glæde sig over, at det blev en anden dansk debutant, Morten Nordstrand, der scorede kampens enlige mål. - Nordstrands statistik siger, at han altid scorer i sin debutkamp. Det har han gjort for Lyngby, FC Nordsjælland og FCK, så det var fantastisk, at han kunne fortsætte det hernede, lyder det fra Thomas Enevoldsen. Sejren var FC Groningens i denne sæson, og den bringer holdet op den rigtige side af nedrykningsstregen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...