Enebær, vilde roser og fjordidyl

Mariager Fjord er ofte blevet kaldt Danmarks smukkeste fjord. Ved Bramslev Bakker er der så idyllisk, at det kan tage pusten fra selv de mest kræsne naturelskere.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mariager Fjord er ofte blevet kaldt Danmarks smukkeste fjord. Foto: Lars Pauli

Der er ikke mange idylliske pletter i Nordjyllands natur. For det meste er naturen i Nordjylland nøjsom og karrig. Rundet af blæsten og de sandede jorde. Ofte er her storslået, men her er sjældent idyllisk. Sådan er det ikke ved Mariager Fjord. Ved Bramslev Bakker øst for Hobro er der så smukt, at det kan tage pusten fra selv de mest kræsne naturelskere. Udsigten er så idyllisk og betagende, at det kan være svært at rumme på én gang. Det er et sted, man gerne vender tilbage til. Tilmed er Bramslev Bakker let tilgængeligt. Her er p-plads, campingplads, restaurant og afmærkede vandreruter. Man kan køre ned til stranden, hvor der er en badebro. Men for rigtigt at fornemme bakkernes fine natur bør man afsætte tid til en ordentlig travetur i området. Hvis man ikke har så lang tid til sin rådighed, bør man tage den gule rute, der er en fire kilometer lang sti. Her kan man komme på en flot rundtur, hvor man fra p-pladsen først går langs med kanten af de stejle skrænter mod vest. Derefter følger man stien ned til fjorden og siden vandrer man langs med stranden mod øst, inden man til sidst vandrer op ad bakken til p-pladsen. Undervejs kan man på det meste af turen glæde sig over, at den ene storslåede udsigt afløser den anden. Bramslev Bakker er domineret af store enebærkrat, men her er også mængder af duftende vilde roser, frodige hyldetræer og en afvekslende skovbund med urter, blåbær, tyttebær og lyng. Hvis man ser godt efter, kan man også se den her i Nordjylland ret sjældne skovsommerfugl Skovrandøje. Enen – eller enebærbusken, som den også kaldes – er sammen med skovfyr Danmarks eneste hjemmehørende nåletræ. Enen har en urgammel statsborgerret her i landet, da den er indvandret til Danmark kort efter istidens ophør. Det er en tolerant og nøjsom busk, der både trives i de forfrosne fjelde i Lapland, som på de lune bakker ved Mariager Fjord. Den er heller ikke sart i sit valg af jordbund, men på ét punkt er den meget krævende – den skal have lys. I tætte bøge-og granskove kan den ikke vokse. Her bliver enen skygget ihjel. Når Bramslev Bakker i dag huser så store enebærkrat, er det et synligt tegn på, at bakkerne gennem århundreder har været brugt til græsning. Får og kreaturer æder de spirende bøge- og egetræer, men de stikkende enebærbuske lader de være i fred. På den måde er Bramslev Bakkers karakteristiske enebærdominerede overdrev blevet fremelsket gennem generationer af fortidens nordjyske bønder. Hvis græsningen ophører, vil det kun være et spørgsmål om tid, inden bakkernes vartegn i form af de mange fine enebærkrat vil være borte. Uden græsning vil området gror til med selvsået skov, der i løbet af nogle tiår vil kvæle enebærrene. I dag er der ingen økonomi for nutidens bønder i at have kreaturer og får til at gå rundt i bakkerne. For at opretholde græsningen, må fredningsmyndighederne derfor sikre, at der går får i bakkerne. Bjergbækken Hvis man har god tid, kan man forlænge den gule vandrerute med den blå og dermed fortsætte langs stranden længere mod vest, inden stien drejer fra mod nord og fører forbi Valsgård Bæk og Hjerritsdal Vandmølle. Det giver en samlet rute på 10 kilometer. Hjerritsdal Vandmølle er kendt helt tilbage fra middelalderen og er en af de finest bevarede vandmøller i Nordjylland. Vandmøllen tjener imidlertid som privat bolig, og man bør derfor ikke tage ophold, men hensynsfuldt passere forbi langs med stien, der er anlagt, så man passerer kanten af mølleboligens private have. Til gengæld er der gode muligheder for at dvæle ved den idylliske Valsgård Bæk, der nærmest er en lille bjergbæk. I løbet af tre kilometer falder den næsten 40 meter. Langs med bækken kan man om sommeren se den smukke bjergvipstjert, og om vinteren holder vandstæren til her. Som følge af det kuperede landskab langs med Valsgård Bæk er skrænterne aldrig blevet opdyrket. Her er fine overdrev, småskove og bakkedrag med betagende udsigter. Nærkontakt med skarver De særligt ihærdige vandrere kan fortsætte videre mod vest ad den røde vandrerute og på den måde gå helt til Hobro. Man kan også forlægge den næste vandretur langs med Mariager Fjord til Stinesminde lidt længere mod øst. Også Stinesminde byder på rendyrket fjordidyl, men uden enebærkrat og stejle skrænter. Man kan gå langs med fjorden til Kielstrup Sø lidt længere mod vest. Ved Kielstrup Sø kan man med lidt held se den farvestrålende isfugl, men det mest iøjnefaldende er nok den store skarvkoloni på den anden side af søen. Man kan gå langs skovvej på den østlige side af søen, og på den måde komme så tæt på skarvkolonien, at man tydeligt kan høre deres dybe brummende kald. Skarverne er omstridte, men når man står ved Kielstrup Sø og betragter kolonien, er det svært ikke at lade sig fascinere af den sorte urtidsfugl, der er en nær slægtning til de tropiske pelikaner. Ligesom pelikaner kan give en helt egen stemning ved strandene i Sydhavet, giver det også en helt særlig stemning at stå ved en nordjysk sø og se en skarvkoloni. Det er en oplevelse, der emmer af oprindelighed. Skarven har været i Danmark siden stenalderen, og selv om den er en konkurrent til fritidsfiskerne, bør der også være plads til skarven herhjemme. Formet af isen Her er smukt, men hvorvidt Mariager Fjord er Danmarks smukkeste fjord, afhænger af øjet der ser. Derimod er der ingen tvivl om, at Mariager Fjord med en samlet længde på 35 kilometer er Danmarks længste fjord, da Limfjorden reelt ikke er en fjord, men et bælt. Den lange smalle Mariager Fjord er en tunneldal, der er formet af Istiden. Selv om fjorden i dag byder på rendyrket idyl, har der været dramatiske naturkræfter på spil, da fjorden blev "født" af voldsomme floder, der har ført smeltevand bort fra de store gletschere, der dækkede Nordjylland under den sidste Istid, der sluttede for knap 20.000 år siden. I den første tid efter Istidens afslutning var vegetationen ganske sparsom, og der blev derfor også dannet store erosionskløfter af smeltevand og regnvand. Det kuperede bakkedrag ved Valsgård Bæk menes således at ligge i en erosionskløft, der er skabt lige efter istiden. Udover nutidens idyl kan man derfor på en vandretur langs med Mariager Fjord med lidt god vilje også fornemme, hvordan fortidens naturkræfter har formet det landskab vi kender i dag.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk