Energi og klima højt på dagsorden

Energi og klima vil blive en integrerende del af de prioriterede opgaver i 2008 ud fra ønsket om en bæredygtig udvikling, velfærd og velstand i Europa.

Jeg tror, vi vil se et stigende tiltag til, hvordan de offentlige politikker bør bidrage til tilpasningerne til den nye virkelighed, det være sig tilpasninger til klimaændringernes konsekvenser, menneskers og dyrs sundhed, landbrug, fiskeri, biodiversitet, energi, industri, forskning og turisme. Størst fokus vil efter min opfattelse sikkert blive energi og klima, idet energi- og miljøproblemer er alvorlige problemer, som den samlede verden står over for i dag, og dermed berører alle. Derfor skal der samarbejdes, ikke blot på europæisk plan, men på verdensplan for at sikre en konkurrence dygtig og ren energi. Udgangspunktet for en samlet energipolitik er tredobbelt: det er nødvendigt at bekæmpe klimaændringerne, fremme beskæftigelsen og vækst og begrænse afhængigheden af importeret olie og gas. Det er op til hvert enkelt land selv at afgøre klima og energi politikerne og dermed også om et land ønsker kernekraft, men jeg tror ikke, vi kan se bort fra, at kernekraft vil få en styrket rolle i Europa, og derfor er det vigtigt, at de sikkerhedsmæssige aspekter hele tiden følges op. I den forbindelse har Kommissionen ud fra den erkendelse, at kernekraft er her og vil kunne udbygges, foreslået, at der nedsættes en EU-gruppe på højt niveau, bestående af nationale nukleare eksperter, så man kan nå frem til en fælles opfattelse og europæiske regler inden for nuklear sikkerhed. Udbygning med kernekraft og moderne fusionsteknikker kan også blive en af måderne til at nedbringe CO2-emissionerne og kan således medvirke væsentligt til at afhjælpe problemet med globale klimaændringer, da kernekraft i bund og grund er uden kulstofemissioner og kan derfor indgå i kulstofreduktionsscenariet og nedbringe CO2-emissionerne. Målsætningen med kernekraft kan tilskrives fordele og behovet for, at industrilandene gør en øget indsats for at begrænse klima ændringerne, men går ikke alene på dette, men også på forsyningssikkerheden, økonomi og velfærd, og et andet plus er, at kernekraft stort set ikke er følsom over for ændringer i råvarepriserne, da en forholdsvis lille mængde uran, hvis det bliver den form for brændsel der skal være fremtidens energikilde, som i øvrigt overvejende kommer fra stabile dele af verden, kan holde en reaktor i gang i årtier, eller det skal være fusionsenergi baseret på sammensmeltning af brintkerne det vil fremtidens videre forskning vise. Nye og moderne værker og fusionsteknikker vil efter min opfattelse være miljø og økonomiske fordelagtige og må have en stor fremtid, og jeg mener det er vigtigt, at vi udnytter den teknologiske viden, Europa besidder, og støtter de meget strenge krav til disse energiformer, herunder ikke spredning, affaldshåndtering og nedlukning af nedslidte værker udbygges yderligere. Hvis kernekraften og nye fusions teknikker udvides og udbygges i medlemsstater der ønsker dette, er det meget vigtigt, at få fastsat så høje standarder som muligt for kerneenergi og de nye fusionsteknikker, at de er i overensstemmelse med Euratom-traktaten. Det vejledende kerneenergiprogram fra Kommissionen, 10.1.07. sigter på at give en objektiv analyse af, hvordan kernekraft kan bidrage til løsningen af de stigende problemer med energiforsyningssikkerheden og med at reducerer CO2-udledningen, og mod at sikre, at nuklear sikkerhed og kontrol får en fremtrædende rolle.