Energi på scenen

Juliana Fernandez sang solo og løb med sejren

Bandet My Style fra Tolstrup-Stenum Friskole var de første på scenen, og de optrådte med et Robbie Williams-nummer.Foto: Bent Bach

Bandet My Style fra Tolstrup-Stenum Friskole var de første på scenen, og de optrådte med et Robbie Williams-nummer.Foto: Bent Bach

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mens "X Factor" fanger interessen hos mange mennesker på nationalt plan, har Brønderslev Kommune sin egen talentkonkurrence, Årets Barnestjerne. Her havde 10 deltagere ved de to semifinaler kvalificeret sig til at deltage i finalen, som fandt sted i går i Den Runde Pavillon i Rhododendronparken. Blandt deltagerne var bandet My Style fra Tolstrup-Stenum Friskole, og de glædede sig forud for deres optræden, hvor de skulle på scenen med Robbie Williams-nummeret "Let me entertain you". - Vi har valgt det, fordi vi har spillet det i lang tid og synes, det lød godt, fortalte Jeppe Holmen Andersen. Bandet har spillet sammen i cirka et halvt år. - Det bringer os tættere sammen, og vi får et bedre fællesskab, fortalte de. Efter lodtrækningen viste det sig, at My Style skulle åbne festen, og det gjorde de med god energi, hvor de også havde overskud til at få publikum til at rocke med. Mens nogle af deltagerne var band, var andre solister eller dansere. Celina og Emma fra Dronninglund Skole sang "Hallelujah" med akustisk guitar til, og Juliana Fernandez fra Søndergades Skole sang solo uden musik til. Imens det hele skred frem, sad dommerpanelet og lyttede. Det bestod af Tenna Lyng Svensson, Niels Rask og Niels Lykke. - Vi kigger efter det musikalske, og om de kan finde ud af at stå på en scene. Selv om man er nok så dygtig, hjælper det ikke noget, hvis man prøver at gemme sig bag en højttaler. Det handler også om energi, forklarede Tenna Lyng Svensson. Efter voteringen nåede dommerne frem til, at sejren skulle gå til Juliana Fernandez fra Søndergades Skole, som havde sunget Stevie Wonder-nummeret "Isn't she lovely" uden musik til. Kulturkonsulent Inger Aarup-Kristensen fortalte, at dommerne lagde vægt på, at hun havde sunget meget klart og rent. - Det er svært uden musik på, men det klarede hun godt. Nummer to blev Silje Bønnelykke og Sandra Nielsen fra Hedegårdsskolen, som optrådte med en dansekoreografi, de selv havde sat sammen. Deltagerne i finalen kom fra Tolstrup-Stenum Friskole, Skolegades Skole, Serritslev Skole, Søndergades Skole, Hedegårdsskolen, Hjallerup Skole, Dronninglund Skole og Agersted Skole.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.