Energibyen får knap 1,5 mio. kr. til EU-projekt

Energibyen med i EU-projektet ”Uendelige Løsninger”

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Projektet giver os store muligheder for at lære fra os og for at videreudvikle os, siger Bahram Dehghan.

FREDERIKSHAVN:Uendelige Løsninger er navnet på et netop godkendt EU-projekt, som sikrer Energibyen knap 1,5 mio. kr. til erfaringsudveksling og udvikling af finansieringsmodeller til bl.a. fremme af lokale vedvarende energiløsninger.

Den godkendte ansøgning er udarbejdet sammen med repræsentanter fra otte lande inklusiv Danmark.

Det drejer sig om Belgien, Frankrig, Kroatien, Holland, Italien, Litauen og Portugal.

- I Energibyen ser vi særdeles positivt på, at vi med godkendelsen af denne ansøgning får mulighed for at dykke ned i essensen af, hvordan vi kan realisere vores energiprojekter, da økonomi og investeringer selvsagt er en klar forudsætning for, at vi kan levere resultater, siger projektleder ved Energibyen, Bahram Dehghan.

Langt tilløb

Ideen til projektet blev formentlig allerede affødt for to år siden, da Energibyens projektleder fremlagde lignende perspektiver for en række repræsentanter i det europæiske netværk, Energycities Network.

Et år senere blev Energibyen kontaktet af samme netværk, som ønskede at lave en fælles ansøgning om netop dette emne.

Energycities Network har 5289 medlemmer, hvor Energibyen netop er udpeget som en af de 30 pioner på området. Netværket arbejder bl.a. med vejledning af EU politikere i klimapolitiske spørgsmål.

- Projekt ”Uendelige Løsninger” er relevant for os i Frederikshavn Kommune, fordi vi herigennem får mulighed for at lære fra os – og samtidig får mulighed for at videreudvikle og skabe nye ideer til finansieringsmodeller, som vi lokalt kan få stor glæde af, siger Bahram Dehghan.

Borgmesteraftale

Frederikshavn Kommune underskrev i 2011 den såkaldte Borgmesteraftale i EU, som er et initiativ der er vedtaget af EU-kommissionen på baggrund af EU’s klima- og energipakke. Med Borgmesteraftalen har kommunen forpligtiget sig til at indfri følgende mål inden 2020, hvilket vurderes i forhold til referenceåret 2007:

•En CO2-reduktion, der ligger over EU’s samlede mål om 20 % reduktion

•En energibesparelse, svarende til 20 % af det samlede energiforbrug

•En omlægning til vedvarende energi, svarende til 20 % af kommunens samlede energiforbrug

Det nu godkendte EU-projekt får væsentlig betydning i forhold til at sikre de økonomiske løsningsmodeller der skal til for at disse planer og mål kan lade sig realisere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.