Energiekspert: Der er penge at hente i varmepumper

Hvis ens hus har den rette isolering, kan varmeregningen reduceres ved at få installeret varmepumpe.

Energiekspert: Der er penge at hente i varmepumper

Da regeringen besluttede at nedsætte elvarmeafgiften med 42 procent i finansloven for 2013, sikrede de store besparelser til danske husejere, der har el-opvarmning.

Og specifikt varmepumper blev gjort til den helt store guldgrube, som husejere kan spare penge på at få installeret i deres hjem, skriver Bolius, Boligejernes Videncenter.

- En varmepumpe giver typisk 3 kWh varme for hver 1 kWh, den bruger. Derfor kan man groft sagt dividere elprisen med tre, når man installerer en varmepumpe, forklarer energikonsulent Johan Lorentzen i Energitjenesten til bolius.dk

- Sammenligner man med olie, som lige nu koster 1,50 kroner per kWh, hvis fyret udnytter olien med 80 procent, er besparelsen ved en varmepumpe så stor, at investeringen i den tjenes ind på kort tid, tilføjer han.

Ansvarlig fagekspert på energiområdet hos Bolius Morten K. Mathiasen vurderer, at finansloven har gjort varmepumper til så god en forretning, at det ikke kan betale sig andet end at få installeret dem i sit hjem.

- Selv om man får den største besparelse på at skifte fra oliefyr til varmepumpe, så er der faktisk noget at spare, uanset hvilken opvarmningsform man skifter fra, når man går over til varmepumpe, siger han til bolius.dk.

Men Johan Lorentzen fra Energitjenesten understreger samtidig, at man ikke skal styrte ud for at købe de pengereducerende pumper.

For regnestykket for, hvor godt det kan betale sig, afhænger meget af ens hus.

- Man skal sørge for først at få foretaget en vurdering af husets isoleringsgrad og radiatorernes evne til at afgive tilstrækkelig varme, understreger han.

Desuden er der også andre el-opvarmningsformer, der kan giver store plusser på varmeregningen.

For eksempel vurderer Bolius, at regeringens reducering af elvarmeafgiften kan give private boligejere med el-radiatorer besparelser på godt og vel 7000 kroner i 2013 i forhold til sidste år.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst