EMNER

Energiinvesteringer populære

Knap 100 personer hørte om solceller og biogasanlæg

Inergi-investeringer er sagen for tiden. Privatfoto

Inergi-investeringer er sagen for tiden. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Forleden valfartede knap 100 energi-interesserede nordjyder til LandboNord i Brønderslev, for at høre mere om mulighederne for etablering af f.eks. solcelle- og biogasanlæg.

- Vi er rigtig glade for det store fremmøde, der i høj grad beviser, at investeringer i energi er noget, der er aktuelt for mange for tiden. Men det er også et udtryk for, at det er et område, hvor man er nysgerrig og har brug for inspiration og viden, før man går videre med sine ideer, fortalte chefkonsulent Torsten Gruhn efter mødet.

På mødet fik deltagerne netop inspiration og viden med sig hjem.

Specialkonsulent for skat, Michael Lund, gennemgik blandt andet de økonomiske fordele og ulemper, der kan være ved at etablere et 400 kW solcelleanlæg. F.eks. skal man være klar over, at der går op til 10 år før investeringen kan forventes at være tjent hjem.

På mødet præsenterede sales manager Christian Muhlig, Nyfors de tekniske løsninger i forbindelse med etablering af de store solcelleanlæg. Derudover gav Martin Rishøj, Rokkedahl Energi en gennemgang af brug af varmeveksler til slagtekyllinger og smågriseproduktion.

Som afslutning på dagens møde gav miljøchef Allan K. Olesen et indlæg om, hvilke muligheder der generelt er for at søge tilskud til etablering af alternative energiformer som f.eks. biogasanlæg.

Allan K. Olesen gav endvidere en klar opfordring til, at hvis man ønsker at investere i et solcelleanlæg, så skal man se at komme ”i gang”, da sagsbehandlingstiden hos myndighederne kan være/er lang.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst