Energiske Fodslaws-folk hædret

Fodslaw Jammerbugten har sluttet vandreåret og er nu klar til vintermotion

Finn Grund­søe med sine po­ka­ler og til høj­re for­man­den for Fod­slaw Jam­mer­bug­ten, Jør­gen Lund.
EMNER 8. december 2007 19:35

Fodslaw Jammerbugten har med 102 deltagere fra hele kommunen holdt afslutning på vandreåret på Pandrup Skole. Det var med stor majoritet, at medlemmerne valgte Finn Grundsøe som årets fodslawer. Det udløste pokal og vandrepokal, der blev indstiftet i 1992, og som Finn Grundsøe erhvervede for anden gang. Baggrunden for valget er hans store og energiske arbejde for Fodslaw Jammerbugt, hvor han bl.a. har stået for koordinering af årets træningsture, kontakt til pressen og været en engageret indpisker til vandringer rundt omkring i landet. Desuden fortalte formanden Jørgen Lund, at foreningen med udgangen af november har sluttet ¿de fire årstider¿ for sæsonen 2006/2007. ¿De fire årstider¿ har omfattet en ugentlig vandring - i alt 51 vandringer med et gennemsnitligt deltagerantal på 64,9, som er ny rekord. Det svarer til, at foreningen sammenlagt har gået ca. 24.000 km på træningsturene, eller mere end halvdelen af jordens omkreds ved Ækvator, sagde Jørgen Lund. Desuden har foreningen deltaget i andre foreningers vandringer, hvilket har indbragt fire pokaler og to vandrepokaler. Der var præmier til de ti flittigste vandrere. Else Marie Grundsøe, Pandrup, har deltaget i 55 ture og fik derfor pokal som ¿årets top tier¿, samt årstalsbjælke og startkort. Desuden var der årstalsbjælke og startkort til de øvrige på top-ti listen, der alle har gennemført imellem 55 og 47 ture: Doris Lønstrup, Saltum, Susanne Bertelsen, Brovst, Finn Grundsøe, Pandrup, Leif Mølgaard, Brovst, Inger Lise Jensen, Pandrup, Jørgen Mortensen, Vadum, Herluf Trudslev, Pandrup, Lilian Mortensen, Vadum, Pia Lange Skou, Thise. Aftenen forløb på bedste fodslaw-vis med vægt på samvær og oplevelser. Bl.a. blev der gennemført lodtrækning om de mange sponsorerede gaver, som Jammerbugt Kommunes erhvervsdrivende og privatpersoner har doneret til foreningen - i alt 68 gaver. Der blev trukket lod om gaverne i forhold til, hvor flittig en vandrer man har været i årets løb. Så selv de donerede gaver blev anvendt som incitament til at komme ud og motionere. Foreningen er begyndt på ¿vintermotionen¿, der omfatter 11 lørdagsvandringer de kommende tre måneder samt vandring 2. juledag og 1. nytårsdag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...