Enestående chance for radio

Danmark misser en historisk chance for at digitalisere radioen, hvis ikke politikerne får øjnene op for de digitale muligheder under de igangværende medieforhandlinger.

DIGITALT:Danmark misser en historisk chance for at digitalisere radioen, hvis ikke politikerne får øjnene op for de digitale muligheder under de igangværende medieforhandlinger. Vi mangler en digital roadmap for radio, der indeholder en modernisering af DAB-nettet, opgør med ejerstrukturen Fastholder de at udbygge FM-nettet uden at udstikke en digital roadmap, vil det være en samfundsøkonomisk og lyttermæssig uforsvarlig beslutning. Teknologien vil give flere landsdækkende radiostationer til færre penge og vil kunne lukke alle landets kommercielle radioer indenfor. Mediepolitikerne diskuterer lige nu radioens fremtid i Danmark. En beslutning ligger lige om hjørnet, og alt peger i retning af, at man vælger at replanlægge FM-båndet for at skaffe plads til flere kommercielle radioer på trods af, at de landsdækkende radiotilbud bløder økonomisk og de to seneste forsøg er gået ned (Sky Radio og TV 2 Radio). Hvis politikerne tænker digitalt i stedet for analogt, vil danskerne få mulighed for endnu flere fremtidige radiostationer og anlæg- samt driftsomkostninger vil være lavere. - Vi har to multiplex i Danmark og en tredje på vej. Hvis man spiller kortene rigtigt, vil der kunne laves masser af plads til de kommercielle landsdækkende spillere på digital radio samtidigt med, at de kommercielle regionale radioer, vil få et langt større dækningsområde end nu. Hvis man replanlægger FM, vil det give færre lokalradioer, DR vil få en dårligere dækning og en replanlægning vil koste et kvart milliard kroner. Min personlige holdning er, at en fuld udbygning af det digitale sendenet vil koste mindre end det halve, kunne ske i løbet af et år og give mere radio til danskerne, påpeger Christian Kjeldsen. Danmark har tre multiplex - de såkaldte MUX. Det er frekvensområder, der er tilknyttet de enkelte kanaler. Hver digital radiokanal har sin egen frekvens over hele landet, hvorimod f.eks. P3 har forskellige frekvenser over hele landet. MUX 1 er reserveret til public service, og her har DR spændt buen til det yderste og sender 11 kanaler. MUX 2 er reserveret kommerciel radio , g her bruger Radio 100FM to pladser og den nye SBS-radio (TV 2 Radios plads) får to pladser. Dermed står fire pladser ledige, som DR udnytter i øjeblikket. MUX 3 er en ren regional MUX, hvor DR's regionale radioer samt lokale kommercielle radioer, vil få plads. Denne MUX er ikke færdig og skal ifølge planerne stå færdig i 2009. Man ved bare ikke, hvem der skal betale for den endnu og derfor tvivler jeg på, at den når at blive færdig. En løsning på problemerne vil være, at man opdaterer det nuværende DAB-net og sender med både det gamle og et nyt digitalt sendenet i en årrække. Danmark har valgt DAB teknologien, der er en bedste, billigste og den der giver lytterne mest radio. Den teknologi er nu opdateret med en DAB+ version. Min personlige holdning er den, at vælger man at opdatere DAB sendenettet til DAB+, vil man få endnu flere radiokanaler til danskerne. DAB+ vil formentlig give 4-6 kanaler mere på hver multiplex. Det betyder, at DR cirka vil kunne fastholde sit nuværende udbud af kanaler. Man vil kunne få 16-18 landsdækkende radiokanaler i den kommercielle MUX 2 imod 8 nu og hvor en FM-replanlægning vil give totalt 6-8 kanaler. Endelig vil hver af de 14 regioner, Danmark masteteknisk set er opdelt i skulle dele op imod 250 kanaler - noget med 16-20 kanaler per region. Derfor bliver vores behov for plads til radio dækket mange år frem. Tager man f.eks. en lytter i Region Nordjylland, vil det betyde, at lytteren får omkring 40 nye radiotilbud, hvoraf de 34-35 ikke findes nu på FM. Man vil få 14-16 radiotilbud fra DR, hvoraf de 12 ikke vil findes på FM. Resten er P1, P2, P3 og P4. Man vil få 16-18 kommercielle landsdækkende radiotilbud, hvoraf man lige nu i bedste fald har 2 (Radio 100FM og TV2 Radio/den nye SBS Radio). På den regionale MUX vil der blive plads til 16-18 tilbud. Alle fra Skagen til Hobro og Læsø til Thisted kunne lytte til HIT FM, Guld FM - som man stort set har i forvejen. Det nye er, at regionale kommercielle eksisterende radioer som f.eks. Radio Skaga i Hirtshals, der primært sender i Ny Hjørring Kommune, vil sende i hele Region Nordjylland. Det vil give radioerne et større område at sælge lokale reklamer i og dermed mulighed for flere lyttere og et bedre reklame- og sponsorsalg. Men hvorfor gik Danmark med DAB og ikke DAB+? Det gjorde man, fordi DAB+ slet ikke var klar, da Danmark begyndte DAB-projektet for 6-7 år siden. Teknologien kom først rigtigt på plads sidste år, og det er først nu, at man ser de første nye apparater komme med både DAB og DAB+ i. Men det betyder ikke, at folk, der køber DAB-radioerne i dag, har købt katten i sækken. Danmark sender fortsat med DAB og ikke den nyere DAB+, og der er ikke planer om at skifte til den nye teknologi. Men var jeg beslutningstager og skulle starte med digital radio i dag, ville jeg tage DAB+. Og havde jeg den DAB, vi har i Danmark, ville jeg opdatere mit sendenet til DAB+ og få endnu mere radio til danskerne og samtidigt sende på det gamle DAB-net i 3-4 år. Radioerne er nu nede i et prisleje, hvor man sagtens kan skifte sin radio ud hver tredje år. Jeg skifter mobiltelefon ud en gang om året for at få de nyeste ting med. Sådan er det med al teknologi og også fremtidens radio. Er DAB ikke bare et overgangsfænomen. Alt har sin tid. Det har FM. Det har DAB. Det har wifi. Jeg tror, at tingene kommer til at supplere hinanden i fremtiden, og at hver enkelt platform finder sit helt naturlige leje. For radiostationerne er det jo lige meget, hvor folk lytter, bare de lytter til din station. Derfor vil fremtidens radio være alle steder, siger Christian Kjeldsen. Danmark er snart dækket med trådløst internet - vil det ikke kvæle DAB? Jeg har også - udover FM og DAB - en wifi-radio på mit kontor. Jeg lytter jo ikke mere radio, fordi jeg har fået 10.000 flere radiostationer at vælge imellem. Jeg lytter mere spredt. Og så har wifi stadig nogle problemer med kvaliteten af modtagerne, der skal løses, før jeg ser et afgørende gennembrud. Men det kommer og der kommer også masser af wifi radioer i de danske hjem. Jeg er overbevist om, at DAB og wifi vil komme til at gå hånd i hånd og så er producenterne begyndt at lave lækre radioer, der både kan wifi, DAB og FM samtidigt. Endelig skal danskerne lige vænne sig til, at man har en radio tilsluttet nettet hele tiden. Der ligger også en opdragelsesmæssig hurdle. Mange mener, at DAB er en forældet teknologi og at hele det danske DAB-projekt, bør lægges i graven. Det mener jeg vil være en direkte hån imod lytterne, der har købt langt over en million apparater til deres hjem. Al ny teknologi er forældet, før den kommer i gang. Jeg så en artikel forleden, hvor en ekspert råbte, at wifi er død. Danmark har valgt DAB, og derfor bør politikerne også tage skridtet fuldt og støtte helhjertet op omkring DAB. Danmark har for længst passeret point of no return, og derfor er der kun en vej. Og det er fremad, og så er det politikernes forbandede pligt at sørge for, at konditionerne til udvikling af et sundt radiomarked er til stede i stedet for at sidde og diskutere latterlig ideologi. Det virker ikke, som om de tænker på de mennesker, der har valgt dem - nemlig lytterne. Jeg mener, at politikerne er fikserede på økonomi frem for valgmulighedertil lytterne. Politikerne skal give radioen fri. I stedet for tårnhøje koncessionsafgifter og indholdskrav bør man lave en omsætningsafgift og lade radioerne sende det, man mener lytterne vil have. Er der ingen lyttere, er der ingen radio. Fastholder man ideologien med at lave en replanlægning af FM, skal der bygges fire-fem landsdækkende FM sendenet mere. Sendenettet står allerede klar på DAB - det skal bare fyldes op. Det er samfundsmæssigt uforsvarligt. En af måderne at få sat skub i den digitale radioudvikling vil være, at lade radioerne få gratis plads på sendenettet i en forsøgsperiode på tre-fem år. Dermed får man danskernes radiolytning flyttet fra FM til DAB og dermed kan markedet selv regulere og medvirke til at komme med en mulig dato for en slukning eller neddrosling af FM-sendenettet. Når de tre til fem år er gået, kunne man indføre en omsætningsafgift, som radioerne betaler for at sende på nettet. Penge der så går til drift, vedligeholdelse og udbygning af sendenettet. Og så kan man så diskutere om, DR skal eje sendenettet som det er nu, eller om sendenettet skal ejes af staten eller sælges på en distributør f.eks. Broadcast Service Danmark, norske Telenor eller svenske Teracom. Dermed får DR faktisk også penge i kassen, idet de ejer sendenettet i øjeblikket og det giver problemer i forhold til den kommercielle sektor. DR er klar til at rykke ud af den kommercielle MUX 2, og Radio 100FM"s direktør Jim Receveur har flere gange givet udtryk for, athan er klar til at søsætte flere radiokanaler i Danmark - også på DAB. Lovgivningen og politikerne kan bare ikke følge med. Det handler om, at man får optimeret sendenettet i en fart og dermed lavet mere plads til flere kanaler. Og så handler det om, at politikerne skal holde op med at få økonomiske julelys i øjnene, når man taler nye radiostationer. Man kan ikke bruge kommerciel radio som en økonomisk malkeko, der kan dække huller i kulturbudgettet. Kommerciel radio i Danmark skal udvikles stille og roligt uden at blive flået af økonomifikserede politikere. Så længe man har den holdning, vil kommerciel radio i Danmark ikke udvikle sig og Danmark vil miste vores plads som et af verdens førende lande på digital radio området og vi vil lynhurtigt blive kørt over af nabolandene. Men svenskerne og tyskerne har jo lagt DAB ned? siger nogle. Sludder. Svenskerne kommer med en regeringsrapport den 26. juni, der udstikker radiobranchens syn på Sveriges fremtidige radioudvikling. Lur mig om den ikke komme til at pege på, at Sverige skal gå digitalt og at de skal gå med DAB+ teknologien. Såvel de kommercielle radioer som Sveriges Radio er enige om, at man vil gå digitalt - jo hurtigere, jo bedre. Jeg forventer, at Sverige har oppe at køre med digital radio inden julehandlen 2009. Når de rykker, så rykker de virkeligt i modsætning til Danmark. Lige nu arbejder tyskerne lige nu med at udvikle deres digitale radiostrategi, og der meldes formentlig fire landsdækkende multiplex ud i Tyskland henover sommeren. DAB er kommet for at blive uanset, at der sidder nogle radioromantikere og elsker FM eller som ikke kan leve uden de 10.000 stationer, som en wifi-radio giver dig. Markedet skal nok regulere sig og jeg er helt tryg ved, at DAB også er en del af udbuddet i fremtiden. Og hvad er så de største udfordringer, DAB står overfor i Danmark lige nu? Dækningen skal mærkbart forbedres til fuld indendørs dækning som udendørs over hele landet. Politikerne skal lægge en roadmap for udviklingen af radio - herunder digital radio i Danmark - og så skal de gennemføre den og afsætte penge til det. Vi skal have hele den kommercielle sektor og DR"s regionalradioer med på DAB - så kører udviklingen af sig selv. Og så skal sendenettet fuld udbygges til fuld indendørs og udendørs dækning på DR"s MUX 1 og den kommercielle MUX 2. Ikke noget med modtagelse i halvanden meters højde i medvind eller hvad ved jeg. Fuld klokkeklar indendørs og udendørs dækning over alt i landet. Det vil sætte gang i salget af bilradioer også. Drivetime om morgenen og eftermiddagen er vigtig for radiolytningen.