Mosbjerg

Eneste hvide kalv i den sortbrogede samling

MOSBJERG:Når Nigel-Cyril St. Valle om en måneds tid sender sine ca. 100 sortbrogede kalve på græs, så er der mindst een kalv tilbage på gården ved Mosbjerg. I modsat til sine artsfæller er kviekalven helt hvid uden at være en albino. - Den vil jeg passe på. Det er helt sikkert, at den er helt uden prikker. Min kone, som er dyrlæge, har undersøgt det, og en genetisk ekspert fra Holland, hvor moderen stammer fra, har også set på kalven, siger Nigel-Cyril. Ifølge ham er kalven af ren sortbroget race, og moderen ligner sit afkom, men med enkelte sorte prikker. Det normale for den sortbrogede kvægrace, der især er udbredt i Holland og Nordeuropa er, at den sorte farve dominerer over den hvide, og den ekspert, som besøgte gården ved Mosbjerg tilkendegav, at han aldrig før havde set en kalv helt uden sorte pletter. Han havde undersøgt en del. En nabo, kontrolassiatent Hans Nedergaard, siger til avisen, at han vil gå videre, og kontakte Poul Thomsen kendt fra Dus med dyrene. Han mener det er den eneste hvide SDM-kalv i Danmark.