Enevælden er afskaffet

Rusland 1. februar 2003 07:00

Vel er Anders Fogh Rasmussen ikke officielt konge af Danmark, men alligevel får hans ubetingede støtte til alle angreb fra trojkaen Bush-Blair-Sharon på såkaldte trusselstater en som mig, der er gammel nok til at have lært både geografi og historie i mellemskolen og gymnasiet, til at tænke på Påskekrigen i 1920, da kong Chr. X glemte, at enevælden var afskaffet for godt halvfjerds år siden. P.S.: Også Putin, der leder det både demokratiske og kristne Rusland, har lovet vestmagterne sin fulde støtte til bekæmpelse af terror, men om russisk deltagelse i en evt. snarlig bombning af Irak er der tavshed i medierne. Hvorfor, hr. statsminister? Niels Stubkjær H.C. Lumbyes Gade 10, København Ø.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...