Engagement

Det er ikke ligegyldigt, om noget er lige gyldigt eller ligegyldigt. Og det gør en forskel, om vi er lige glade eller ligeglade.

Alice Thaarup

Alice Thaarup

Præsten og digteren Johannes Møllehave er en ”ord-ekvilibrist”. I et af sine digte, sat i musik af Anne Linnet, reflekterer han over ordene ”at være ligeglade” og ”at være lige glade”. Hvis vi ikke deler glæde, hvis vi ikke følges ad, vil jeg hel’re end at græde, ønske jeg var ligeglad. Og Johannes Møllehave er ikke i tvivl om, hvad han synes er bedst for os mennesker. Livet er for kort til at være ligeglad, eller at noget er ligegyldigt. Det handler om, at vi engagerer os i mennesker og i verden. I denne varme, dejlige danske sommer trænger billeder og beskrivelser af krigens gru og katastroferne i verden også ind i min trygge, forudsigelige tilværelse. Jeg kan vælge at slukke for nyhedsstrømmen, når den bliver for voldsom og påtrængende, men det er en anden virkelighed, der gælder for de tusinder af mennesker, der oplever død, ødelæggelser og krigens gru på nærmeste hold. De har ingen muligheder for at standse verden og bede om at komme af. De må leve med deres daglige angst og tabet af deres nærmeste. Hvad betyder det for ”hin enkelte” i Libanon, Syrien, Darfur eller et af de utallige andre steder på kloden, hvor verden brænder, om jeg er ligeglad eller lige glad? Om andre menneskers liv er ligegyldige eller har lige gyldighed for mig? Indimellem debatteres, hvad det daglige bombardement af verdens elendighed gør ved os som medmennesker. Bliver vi mere afstumpede af det? Gør det vores følelse af magtesløshed større? Får det os til at isolere os og have nok i vort eget, ”mens hele verden brænder om vor vugge”? Vi undskylder os måske med, at det er umuligt for os at rumme alle disse problemer, og at vi hellere må nøjes med at tage ansvaret for det nære. Det, vi kan gøre noget ved. Men det ene udelukker ikke det andet. Jeg tror, at vi ved at engagere os også bliver stærkere, får større indsigt og rummelighed og måske overskud til at engagere os i andet og andre end de allernærmeste. Engagementet kan være, at vi blander os politisk og markerer holdninger. At vi diskuterer og udtrykker vores opfattelse, når vi er sammen med andre – også dem, der ikke nødvendigvis er enige med os. Og at vi også økonomisk støtter de ”NGO’er”, der gør noget og er til stede i verdens brændpunkter. Det kan for eksempel være Folkekirkens Nødhjælp eller Læger uden Grænser. At vi gør en indsats, som betyder noget for os personligt, som kan mærkes, og er mere end tårer i øjnene, når vi læser rædselsbeskrivelserne fra krige og andre katastrofer om, hvordan uskyldige mennesker ofres og bliver ofre i ufattelige religiøse og politiske magtkampe. At forsøge at tænke på den måde både i det nære, men også i forhold til et globalt aspekt, gør, at din energi kanaliseres over i noget, du selv kan have indflydelse på og har mulighed for at gøre noget ved. Din magtesløshed bliver mindre, og du mærker, at det ikke er ligegyldigt hverken for dig eller andre - om du er ligeglad eller lige glad. Når det betænkes, hvor mange milliarder i økonomiske ressourcer der bruges i verden på politikere, diplomatier og militærindustri, og det så alligevel ikke lykkes at løse verdens mest brændende problemer og konflikter, så bliver det klart, at vi alle har en rolle at spille og ikke bare kan affinde os med, at det må der være andre, der tager sig af. Der er så mange meninger og opfattelser af, hvordan vi moderne mennesker lever og agerer. Vores materialisme, vores egoisme og haven nok i os selv er velkendte beskrivelser af os. Vores intolerance over for mennesker, der ser anderledes ud, tænker anderledes og lever forskelligt fra den måde, vi lever på, er også velkendt. I alt dette overser vi ofte eller glemmer, at der samtidig i ”denne den bedste af alle verdener” er tusinder af enkeltpersoner og grupper af mennesker, der engagerer sig i andre menneskers liv og velfærd. Som gør en forskel, når de involverer sig i frivilligt arbejde, rejser ud i verden og er der, hvor nøden og problemerne er størst. Alle de, der ikke først og fremmest tænker på egen tryghed og sikkerhed, men ser et formål med at gøre denne verden til et bedre sted at leve for fremtidige generationer. Ikke for at missionere, ikke for at få deres egne opfattelser igennem, ikke for egen vindings skyld, men af medmenneskelighed i praksis. At vi ser hinanden som lige gyldige og ikke ligegyldige, er det, der kan få mig til at tro på muligheden for en bedre verden for os og vore børn. Det er en betryggende tanke at vide, at disse mange tusinde ”NGO’er”, frivillige og engagerede enkeltpersoner findes rundt om på kloden. Og at du og jeg har muligheden for at være blandt dem og være med til at gøre en forskel. Og praktisere, at vi ikke er ligeglade. [ Alice Thaarup er socialrådgiver af uddannelse og har i hele sit faglige liv arbejdet inden for misbrugsområdet. Arbejder som alkohol- og narkotikakonsulent og er leder af Forebyggelsesafdelingen i amtets rusmiddelorganisation. Arbejdet tager megen tid, men andet får også lov til at fylde: Samværet med venner, havet på alle årstider i regn, rusk og sol, bøgerne, musikken og rejserne.