EMNER

Engang det rigeste fiskevand

Ubalancer betyder få fisk og en hob af krabber og søstjerner, som bliver forsøgt gjort til et aktiv

- En fjord i økologisk balance vil kunne levere stabile leverancer af fisk. Øvelsen må være at nå dertil mere end at gå efter kortsigtede gevinster, siger Jan Skriver.

- En fjord i økologisk balance vil kunne levere stabile leverancer af fisk. Øvelsen må være at nå dertil mere end at gå efter kortsigtede gevinster, siger Jan Skriver.

Danmarks rigeste fiskevand med fladfisk og ål. Sådan lød den helt korte karakteristik af Limfjorden på vores bedsteforældres tid. I dag er bundfisk og andre attraktive spisefisk væk, og i disse år er det tidligere så givtige muslingeskrab sendt i knæ af iltsvind og bunddød med landinger, som er mere end halveret. Nu forsøger man at skabe nye indtægtskilder i form af krabbefiskeri og nu også fangst af søstjerner. - Det er at løbe efter kortsigtede gevinster. Reelt er det ikke værd at bygge noget på, siger Jan Skriver, naturjournalist og -fotograf samt livslang iagttager af Limfjorden, hvis skæbne han i 2006 indgående beskrev i bogen ”Limfjorden”. - Den slags initiativer er i virkeligheden udtryk for, at man forsøger at høste gevinsten af fjordens ubalancer, siger han og fortsætter: - De mange krabber og søstjerner er et resultat af, at deres fjender i form af torsk, ål, skrubber og rødspætter er forsvundet som følge af dårligt bundmiljø, siger han og tilføjer gopler, som er blomstret voldsomt op, til det samlede billede af fjordens tilstand. - De mange gopler æder den dyreplankton, som skulle have ædt den planteplankton, der i stedet synker til bunds og bidrager til iltsvind og bunddød. Alt, hvad der sker under vandoverfladen, er således nøje forbundet, konstaterer han. Den væsentligste årsag til miseren skal dog findes på landjorden, nemlig udbringningen af gødning på de landbrugsarealer, hvorfra nedbøren strømmer videre ud i Limfjorden. Mens byer, dambrugere og industrien har fået styr på deres spildevand, udleder landbruget fortsat langt flere gødningsstoffer end fjorden kan tåle. - Får vi skåret den mængde ned med mellem en tredjedel og halvdelen, vil vi få en fjord, som i langt højere grad var i økologisk balance og som kunne levere stabile leverancer af fisk, siger Jan Skriver, der mener, at øvelsen for samfundet må være at nå dertil frem for at satse på at drage fordel af ubalancerne. - Det sidste vil ske på lånt tid, siger Jan Skriver, der fremhæver muslingefiskeriet som et eksempel på dét. - For muslingebranchen var udledningen af gødningsstoffer i årevis en fordel, men kun til en vis grænse, siger han med henvisning til det tilbagevendende iltsvind forårsaget af samme gødningsstoffer.