Engang var der tid nok...

Regeringens skattestop medfører stadig store problemer i de kommunale budgetter.

Børnepasning 2. september 2007 20:05

Det har i mange år været kutymen, at man som offentlig ansat helst ikke udtaler sig om de vilkår, man personligt arbejder under - og slet ikke om den pædagogiske kvalitet og service, man som ansat kan tilbyde diverse brugergrupper. Senest, i forsommeren, tog personalet i ældresektoren bladet fra munden og kom frem med krav om ordentlige arbejdsvilkår og løn som fortjent! Jeg er glad for at være pædagog, er glad for at tilbringe min dag sammen med dygtige kolleger og for at være sammen med små, ærlige, umiddelbare, sociale og lærebegærlige børn... Som børnehavepædagog gennem 10 år oplever jeg desværre, at jeg hele tiden rykker min grænse; Hvad er kvalitativ dagpasning? – hvad synes jeg er en god og indholdsrig dagligdag sammen med og for børn? - hvornår kan jeg som faguddannet gå hjem med en god smag i munden? Et dilemma er at gøre andre opmærksom på de service og kvalitetsforringelser, jeg, som pædagog, oplever i dagligdagen. Med manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor - omsorgsfagene specifikt - må det være på sin plads at skabe en debat; Vil man bibeholde og rekruttere medarbejdere, må der ske forandringer… Tænk - Engang var det et særsyn, at børn på 2 år og 9 mdr. blev indskrevet til børnehave uden ekstra ressourcer. Engang var det et særsyn, at man indskrev børn op til 15 pct. overbelægning i børnehaverne – altså, at man i perioder indtager ALT for mange børn i forhold til de faktiske fysiske rammer. Engang var det et særsyn, at man ikke fik tildelt støttepædagogisk bistand fra Kommunen, hvis børn i problemer manglede ekstra hjælp. Dengang var fænomenet ”Rummelighed” ikke opfundet… Engang skulle hver voksen ikke varetage 10 børns daglige trivsel. Engang skulle vi ikke lave Læreplaner, Børnemiljøvurderinger og Sprogscreeninger (I sig selv rigtig gode tiltag) men ikke uden den fornødne tid . Engang var der tid til at tørre numser, omtrent når børnene kaldte. Engang var der tid til at tage på ture væk fra børnehaven, med voksne nok til at passe forsvarligt på. Engang kunne man kvalificere de voksne med kurser og pædagogiske temadage, supervision og personalepleje. Engang for efterhånden mange år siden, gik pædagoger hjem med en fornemmelse af at have gjort et godt stykke arbejde med indholdsrige og tætte relationer til de børn, de var sammen med. Engang for rigtig mange år siden kunne pædagogerne om aftenen lægge hovedet på puden og tænke: Jeg gjorde et godt stykke pædagogisk arbejde i dag! Tænk engang: Ca. 8-10 timer om dagen er børn i dagpasning. Vil du eller jeg selv lægge børn til?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...