Detailhandel

Engang var det langt ude på landet

Aalborgs bedre borgerskab flyttede ud til frisk luft. I dag er Hasseris og Gl. Hasseris en del af byen

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var fast rutebilforbin-delse mel­lem Has­se­ris, Aal­borg og Vej­gaard.

HASSERIS:Ligesom Vestbyen, Ø-gadekvarteret, Vejgaard og Vesterbro har Hasseris nu også fået sin egen krønike. Det er Arne Lybech og Lindtofte Forlag, der igen har været på spil og har sat fokus på bydelen. For 100 år siden var Hasseris langt ude på landet. Det var derud det bedre borgerskab inde fra byen flyttede for at få lys og luft omkring boligerne. Selvstændige, direktører og embedsmænd byggede oftest større villaer. I forvejen var der bebyggelser og have været det i flere hundrede år i Gl. Hasseris, som dog fik reduceret sit antal af huse betragteligt i 1780. En husmandskone kom galt af sted, da hun var i færd med at bage brød. Branden bredte sig til stråtækte huse og gårde. 57 i alt. Til kirke i Budolfi Nu afdøde Søren Jensen, tidligere folketingsmedlem, fortæller via bogen ¿Ung i Aalborg¿ fra 1976 om en ungdomstid, hvor der boede næsten ene gamle slægter på de gamle gårde i Gl. Hasseris og Sofiendal, og mange af dem var gift ind i hinanden. Men der var også mange ældre og ugifte, både mænd og kvinder på gårdene, og det sammen med byens udvikling formodedes at være årsagen til, at der nu bor nye folk på mange af de gamle gårde. Søren Jensen fortæller videre om en landsby, hvorfra man kørte til Budolfi, når man skulle i kirke, indtil 1929. Derefter var det Ansgars Kirke, indtil Hasseris Kirke blev bygget. Til historien hører også her, at gammelt har måttet vige for nyt. Villa Thule væk Lige over for Hasseris Kirke lå den herskabeligt store Villa Thule fra 1913, hvis endeligt Aalborg Byråd indirekte besluttede sig for med en ny lokalplan i 1980, der skulle bane vej for nye boliger. Villa Thule havde i manges øjne op igennem 1930¿erne og 40¿erne været grænsestenen for det yderste Aalborg. Det blev arkitekt Jacob Blegvad, der kom til at sætte sit præg på den nye bebyggelse, Fyrrebakken II. Villa Thule kunne ikke bevares. Selv bosatte Jacob Blegvad sig i området og leverede da også tegningerne til Hasseris Gymnasium, som han skulle blive næsten genbo til og til rådhus og bispegård. 1950¿erne blev det store gennembrudsårti. Hasseris blev beriget med genopførelsen af den gamle købmandsgård Svalegården i 1952. Kirken er fra 1956. Rådhuset stod færdigt i 1958, og plejehjemmet Hasserishave indviede man i 1959. Havebyen Det var også i slutningen af 1950¿erne ideerne til Holberg-kvarteret tog form. Deputationer fra det daværende Hasseris Sogneråd tog på studietur til London i hvis udkant, man havde anlagt såkaldte havebyer. Således fik man etableret et grønt boligområde med bl.a. Rotunden. De nye boliger betød en befolkningstilvækst og sidst i 60¿erne fik bydelen sit første supermarked, Super Best, som i de senere år har fået konkurrence af både fakta, Netto og Rema 1000. Udbygningen af Hasseris og Gl. Hasseris fortsætter, og der vil være stof til nye krøniker.