Aalborg

Engang var i morgen en selvfølge...

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

103-års Kagekonen blev behørigt vist frem, inden kniven og formiddagsgæsterne gjorde kål på det meste af den. Fødselaren Anna Dam bemærkede dog, at det ikke helt var det fremmøde, man kunne have håbet på. - Sådan er det om mandagen. Der er nok mange, der er ude at fejre Blå Mandag, spøgte hun med henvisning til de fleste relative lave alder.

SULDRUP:Det kniber lidt med hørelsen. Anna Dam overvejede for et par år siden, om hun skulle have et høreapparat. – Jeg har aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive så gammel. Da jeg blev 100 år havde jeg ikke brug for et høreapparat. Det har jeg nok nu, men jeg gider ikke døje med det, siger Anna Dam, der i går fejrede de første 103 af sit liv. Hun har besluttet, at tingene er, som de er. Og det er slet ikke så ringe endda. Selv om hun ikke altid fanger alt det, der bliver sagt omkring hende. – Jeg har lidt skavanker, men jeg er så taknemmelig over, at jeg ikke har ondt nogen steder. Og appetitten fejler heller ikke noget, siger Anna Dam. Selv var hun enebarn. Desværre, for hun ville gerne have haft nogle søskende at vokse op med. Det fik hun ikke, men Anna Dam har gjort hvad hun kan for at brede stamtræets grene ud igen. Stamtræets grene sprunget ud Fire børn, ni børnebørn, 22 oldebørn og to tipoldebørn er det indtil videre blevet til. Anna Dam har levet under to konger og en dronning. Husker tydeligt, da Christian X red over grænsen på sin hvide hest i 1920, og ligeså tydeligt, da AaB sikrede sig det danske meterskab i fodbold i weekenden. – Jeg kunne desværre ikke se det, fordi det blev vist på program tre, så jeg måtte have min søn til at ringe med resultatet, siger Anna Dam. Fast plads ved kortbordet Et nordjysk fodboldmesterskab glæder på Himmerlandshave Ældrecenters værelse 44, men det er håndbolden, der er Anna Dams spil. – Jeg har aldrig selv spillet. Dengang jeg var ung, skulle vi unge ikke den slags. Nu skal de unge alting, siger Anna Dam. – Min yngste søn på 63 år har selv spillet og det samme har meget af min familie, så jeg har altid interes- seret mig for håndbold, siger fødselaren. En anden hobby er kortspil, som hun ihærdigt dyrker hver eneste onsdag, hvor hun sammen med en flok på 25 lokale tager et slag Whist fra 12.30 til 17. Et spil, der kræver hjerne, og den fejler ingenting. – Jeg er glad for at jeg stadig er så klar i hovedet, som jeg altid har været, siger Anna Dam, som boede i sit eget hus til hun var 98 år. – Jeg har hele tiden sagt, at så længe jeg kunne klare mig selv, så vil jeg også bo selv. Men jeg har også altid vidst, at jeg ville bo her, når den tid kom. – Jeg vil bo tæt på dagscentret, for det er noget, som bliver lavet for os, siger Anna Dam, som deltager i alt hvad der foregår sammen med Marie Lassen, som fyldte 103 for et par uger siden. – Vi er der hver gang, mens de andre godt kan finde på at pjække lidt, siger Anna Dam. – Jeg klager aldrig Hun bor på det, hun selv betegner som et soverum med tilstødende badeværelse, men det får ikke Anna Dam til at klage. – Jeg klager aldrig, og det har jeg heller ingen grund til. Da min fødselsdag nærmede sig, håbede jeg på at opleve den. Det fik jeg lov til, og så må vi se. Jeg er taknemmelig for hver eneste dag. – Jeg har det rigtig godt her. Alle er så flinke og jeg mødes altid af et smil, siger Anna Dam. Hver morgen er livet en gave Tidligere i sit liv har hun ikke brugt tiden på at tænke over glæden ved at vågne op i sin seng til endnu en dag. Men det har ændret sig med alderen. – Engang var i morgen en selvfølge. Sådan er det ikke mere. I dag er hver dag en gave, når jeg vågner og har det godt, siger Anna Dam. I går fik hun endnu en god dag i 103 års fødselsdagsgave.