Engelsk folkemusik i Kulturhuset

} På lørdag er der engelsk folkemusik i topklasse, når John Wright Band kigger forbi Kulturhuset i Arden. Der bliver tale om et glædeligt gensyn, efter at bandet sidste forår gav en fantastisk koncert i Arden. Den gode stemning og det entusiastiske publikum var noget John Wright kunne lide, og derfor kontaktede han selv Kulturhuset for at høre, om han måtte lægge vejen forbi endnu engang. Det måtte han, og med sig tager han nogle af de bedste musikere fra den britiske, akustiske musikscene blandt andre Jor Wright og Joe Topping. Ud over Danmark har bandet, siden cd-udgivelsen "Ride the rolling sky" i 1993, turneret over hele Europa, hvor de har spillet på klubber og festivaler.