Engelsk frækkert

Vi skal til England i dag - og det bliver ikke West Bromwich. Vi tager en frækkert på Burnley, som spiller i Stoke mod et hold, der har uendelig svært ved at score mål. De tålmodige Stoke-fans har ikke set to mål i samme kamp siden midt i september og hvor de midt på efteråret i de mindste kunne glæde sig over 1-0 sejre, så taber de nu med de samme triste cifre. Det er fem timer siden Stoke har scoret og i den seneste kamp hvor de tabte de sædvanlige 0-1 til bundholdet Nottingham Forest, fik de to røde kort med hjem til karantænelisten. De to hold er nogenlunde lige i tabellen og spillet er egentlig ikke så meget på udeholdet Burnley, men mere mod Stokes elendigheder. Når et hold tilsyneladende er så ringe, så frister odds 3.25 på udesejr. Med så højt et odds kan vi tillade os at gå ned i 1.40 på Millwall hjemme over Rotherham. Rotherham er helt til rotterne og skal bare have sæsonen overstået, inden de kan rykke ned. Milwall er stærke hjemme og har vundet 9 ud af 13 hjemmekampe, hvor Rotherham kun har 2 sejre ud af 27 i hele sæsonen. Millwall mangler et par spillere med karantæne, men kan langt bedre tåle det end Rotherham, hvor manager Ronnie Moore kun har 16 spillere til sin rådighed. Den sikre Millwall og den gode chance Burnley giver et samlet odds på 4.55. HP 114 Millwall - Rotherham 1 116 Stoke - Burnley 2