Engelsk humor i Kino, Hjallerup

HJALLERUP:Kino Hjallerup viser fra i aften ¿Stor opstandelse¿. Det er engelsk humor, når den er allersortest. I England er intet helligt, så længe man bare kan få sig et godt grin. Det bliver man ikke snydt for i denne komedie, hvor døden tages under kulsort behandling. Hvad der skulle have været et værdigt farvel med en kær, udvikler sig til et larmende kaos, hvor romancer, jalousi, hemmeligheder, skjulte længsler, stoffer og afpresning kolliderer i ragnarok, da en splittet familie samles for at lægge deres afdøde far i graven. Far er død, og nu gælder det for en pæn engelsk overklassefamilie om at få afviklet begravelsen på en værdig og stilfærdig måde på det nydelige landsted. Men allerede da bedemanden ankommer bankes første søm i ligkisten til en almindelig fredfyldt begravelse - Det er ikke Far der ligger i kisten! Afdødes søn Daniel står i spidsen for det sidste farvel. En opgave han ser som en chance til at bevise sine litterære talenter, når han skal holde den vigtige begravelsestale. Alle forventer ellers, at den tjans varetages af familiens stolthed Daniels bror Robert, som har stor international succes som forfatter. Det mest skelsættende skellet rasler ud af skabet, da en mystisk ukendt gæst Peter får Daniel på tomandshånd, og truer med at afsløre afdødes store hemmelighed. Nu er gode råd dyre, for Fars ry og rygte skal for enhver pris forblive uplettet ¿ også i graven. Og mon ikke der er plads til en ekstra mand i kisten¿¿Stor opstandelse¿ samler nogle af Englands bedste skuespillere fra film og teater i en hæsblæsende ensemblekomedie med stramt skuespil i bedste britiske stil. ¿Stor opstandelse¿ kan ses i Kino til og med fredag 21. december, hver aften klokken 20.