Englen bliver en fond

Lars Hofmeister
I maj afslørede borgmester Erik Sørensen englen i Ravnshøj. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen
Sverige 1. september 2008 06:00

RAVNSHØJ: Englen i Ravnshøj blev afsløret i maj, men eventyret fortsætter tilsyneladende. Opbakningen fra sponsorerne har nemlig været stor, og efter alle udgifter er betalt, viser regnskabet et overskud på 20.000 kroner. Sponsorerne skal derfor indkaldes til et møde med henblik på at oprette en fond. Fonden får til formål at dele penge ud til forskellige projekter i Ravnshøj, der vedrører børn og unge, så det er bare med at komme i gang med at skrive en ansøgning. Fondens bestyrelse har samtidig bestemt, at hver gang der bliver givet penge til et projekt, vil landsforeningen Ønskefonden, der oplyder ønsker for børn og unge mellem fire og 18 år, også få tildelt et beløb. Englen, der er skabt af kunstneren Anne Marie Johansen fra Frederikshavn, har indtil videre haft den ønskede virkning - nemlig at samle byen og sætte Ravnshøj på Danmarkskortet. Udover at der er skrevet flere artikler og produceret tv fra byen, dukker kunstinteresserede også op. Der er lavet fem skulpturer af englen, og den største står i Ravnshøj. Nogle af englene har været udstillet på gallerier i Sverige, og der har blandt andre været svenskere på besøg i Ravnshøj for at skulpturen i den "rigtige" størrelse. De sponsorer, der har betalt 10.000 kroner eller mere, får overrakt en miniengel, ligesom projektet - via tv-optagelser, billeder og grafik - er lagt ind på henholdsvis DVD og CD.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...