Englene synger i Solbjerg Kirke

Tine Lil­holt er blandt de med­vir­ken­de. AR­KIV­FO­TO

Tine Lil­holt er blandt de med­vir­ken­de. AR­KIV­FO­TO

{ SOLBJERG: Onsdag kan man opleve englene synge i Solbjerg Kirke. Menighedsrådet inviterer nemlig på englekoncert i form af julespillet ”Stik mig lige en engel” med Bælum/Solbjerg Kirkekor, musikskolens ”engle-elitekor”, fløjteelever fra musikskolen, samt sangsolist Lene Grønbech, fløjte- og orgelspiller Inge-Lise Bjørnvig, harpe- og fløjtespiller Tine Lilholt og dramaturg Dorit Wium-Andersen, som har instrueret kirkespillet. - Det bliver en anderledes kirkekoncert, hvor traditionelle sange om engle vil blive levendegjort og sunget på nye og frydefulde måder. Der vil ikke blot gå en, men flere engle gennem kirkerummet, når de kommer frem fra deres skjul, siger Dorit Wium-Andersen. Julekirkespillet opføres kl. 18.30 og igen kl. 20.