Forskning

English is all over

Det danske sprog er truet. Eller er det? Efter et års pause blusser debatten om modersmålet op igen, denne gang i folketingssalen

KØBENHAVN:Danske sprogforskere har gennem flere hundrede år diskuteret, om modersmålet er under udvikling eller afvikling. Om det er godt eller skidt, hvordan den yngre generation omgås det danske sprog. Nu er der kommet en ny trussel, som alle kan enes om. I forskellige bobler i samfundet er dansk ved at bukke under for engelsk. Når videnskabsfolk skriver, salgschefer taler eller reklamefolk tænker, foregår det efterhånden hovedsageligt på engelsk. I dag skal de danske politikere for første gang diskutere truslen fra engelsk i folketingssalen. Dansk Sprognævn har i en sjældent offensiv udmelding anbefalet, at politikerne gør noget ved den engelske syge. - Siden oplysningstiden har dansk været et komplet sprog: Det kunne bruges overalt, og det kunne bruges til at tale om alt, siger Sprognævnets formand, Niels Davidsen-Nielsen. - Holdningen har altid været, at man skulle lade sproget passe sig selv, og at det var stærkt nok til at overleve. Men det er allerede blevet sådan, at når naturvidenskabelige forskere skal fortælle offentligheden om deres forskning, så har de ikke noget sprog at bruge. Det er de radikale, som har taget initiativ til forespørgslen i Folketinget, fordi de er bekymrede for udviklingen. - Det er uheldigt, at der er steder, hvor man udelukkende taler engelsk. Folk tænker mere kreativt og frit på deres eget sprog, og flertallet af danskerne behersker ikke engelsk tilstrækkeligt godt til at klare sig flydende, siger partiets kulturordfører, Naser Khader, som frygter en klasseopdeling i en elite, som kan klare sig på engelsk og en stor gruppe, som ikke kan. Alle vil forsvare sproget, men hvad stiller man egentlig op? Politikerne har næppe tænkt sig at indføre et bevæbnet sprogpoliti. Sprognævnets udspil er da også god gammeldags sprogpolitik: Forstærket danskundervisning i skolerne, bedre undervisning i fremmedsprog, krav til offentligt ansatte - og en "tæt dialog" med det danske erhvervsliv, som insisterer på at tale engelsk både på kontoret og i deres reklamefilm. De radikale lægger sig tæt op af sprognævnets anbefalinger. De efterlyser en klar sprogpolitik, som kan tænkes ind i alle sammenhænge, hvor det danske sprog er under pres. Blandt andet ønsker partiet støtte til at oversætte videnskabeligt arbejde. Desuden efterlyser de en sproglig instans, som arbejder offensivt for at overbevise danskerne om at skrive og tale efter bestemte retningslinjer. Kulturminister Brian Mikkelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som om få måneder skal komme med anbefalinger til en eventuel dansk sprogpolitik. Sproget muterer I ministeriet må de uvægerligt komme ind på den langt mere sprængfarlige diskussion: Alle er enige om, at vi skal tale dansk. Men hvordan dansk? Man behøver ikke skimme mange læserbreve for at se, at en stor gruppe danskere bekymrer sig over udviklingen i det danske sprog. De radikale anbefaler en stavereform, så danske ord i højere grad skrives, som de udtales. Dansk Sprognævn brugte dog mange år på at genvinde populariteten efter folkestormen mod "majonæsereformen" fra 1985, hvor udenlandske stavemåder pludseligt skulle udskiftes med danske. Og mens det er forholdsvist nemt at sikre et parallelt sprogløb af dansk og engelsk, er det straks sværere at gøre noget ved den engelske, eller mere præcist amerikanske, indflydelse på danskernes daglige sprog og livsverden. Sprogforskerne er delt i to og har altid været det. Den ene part er betænkelig. Den anden hylder sprogets dynamik og påvirkningen udefra. Professor Henning Bergenholtz er leder af Center for Leksikografi ved Handelshøjskolen i Århus. Han advarer mod at politikerne prøver at stoppe sprogets udvikling. - Når man begynder at forbyde noget, som alle siger, går det galt. Et af de mange, tåbelige eksempler er, at sprognævnet har bestemt, at man skal sige "hooliganer", selv om alle siger "hooligans". Men den slags regler gør kun folk frustrerede. Især dem, som går op i at skrive korrekt dansk. På Københavns universitet er professor i dansk Frans Gregersen meget opmærksom på påvirkningen fra engelsk og amerikansk. Men han tror alligevel ikke, at fremtiden er en dømmende sprogmyndighed, som man kender den fra Norge, Island og Færøerne. - Man kan ikke styre folks sprog. Erfaringerne er, at folk ikke retter sig efter det alligevel.