Teater

Enig 5.a: - De gjorde det kanongodt

En time tryllebandt sangerne børnene på Karensmindeskolen med "Teaterdirektøren"

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Selv mozarts 222 år gamle stykke tryllebinder dagens unge.

STØVRING:Det var kun bassen Kristian Krebs Andersen, der under forestillingen "Teaterdirektøren" på Karensmindeskolen torsdag holdt sig for ørerne, mens sopranerne Charlotte Hjørringgaard Larsen og Britta Krarup Møller, svang sig op i de helt høje tonelejer. 4.-6. klasse holdt sig helt i ro, mens de fire på scenen udfoldede Mozarts muntre enakter tilpasset nutidens hede tv-trend som Stjerne for en aften, Scenen er din, X-factor. 5.a anmelder - Vi synes de gjorde det kanongodt, lyder det bagefter fra 5a, der sammen med deres lærer, Christina Zoppe, satte sig til tasterne og gav deres anmeldelse af operaoplevelsen: "Det var en god oplevelse, hvor vi kunne nyde sangernes flotte tøj og meget flotte sang. Sangerne var også gode skuespillere, og en del snak ind imellem gjorde, at vi forstod handlingen rigtig godt. Så vi kunne sagtens leve os ind i, hvad handlingen gik ud på." Der var endda en morale i Det Nordjyske Operakompagnis opførelse. - Nummer et vil nok alle være især på scenen, lød det således mod slutningen fra "teaterdirektøren", tenor Morten Krogh Mortensen, derfor er vi også flere, konstaterede han, mens sopranerne til sidst fandt sammen og den først nævnte bas, Kristian Krebs tilsatte lidt humor, for han havde ingen konkurrence som den eneste dybe stemme. 5.a: "Det var glade sange, som handlede om kærlighed – og der var en lykkelig slutning. Pigernes kærlighed til teaterdirektøren var sjov at følge hele stykket igennem. Vi synes, det var en god slutning, for den gik ud på at fortælle, at man skal behandle hinanden godt. Det har været en god oplevelse at se operaen, og vi synes de gjorde det kanongodt." Også Karensmindeskolen er godt tilfreds. - Vi vil gerne give eleverne en palet af oplevelser, forklarer viceskoleinspektør Elsebeth Andersen. Nogen har allerede interessen, mens andre får en fornemmelse af, hvad opera er.