Sillerslev

Enighed om at lukke Sillerslev Forsamlingshus

Det ser ud til, at forsamlingshusets dage er talte

Sillerslev Forsamlingshus skal lukke - og rives ned. Det var der enighed om på generalforsamlingen i lørdags. Foto: Bo Lehm
Sillerslev Forsamlingshus skal lukke - og rives ned. Det var der enighed om på generalforsamlingen i lørdags. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

SILLERSLEV: Efter alt at dømme er dagene talte for det 102 år gamle forsamlingshus i Sillerslev.

På en i øvrigt usædvanlig velbesøgt generalforsamling i lørdags var der i hvert fald enighed om at lukke. Det fortæller forsamlingshusets formand gennem en halv snes år, Knud-Erik Jensen.

Både han og Morten Gramstrup har besluttet, at de ikke vil fortsætte i bestyrelse. Og da én bestyrelsespost har været ubesat, skulle der vælges tre.

Blandt de omkring 24 deltagere i generalforsamlingen var der ganske vist en enkelt, som erklærede, at hen gerne ville stille op. Men mødet endte altså ifølge Knud-Erik Jensen med, at alle tilsluttede sig en lukning.

Den beslutning skal bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling, der formentlig vil blive holdt om cirka tre uger.

- Så kan det da godt være, at der kommer to mere og siger, vi vil gerne i bestyrelsen, siger Knud-Erik Jensen.

Gå til relaterede emner

Forsiden