EMNER

Enkefru Fogh

Kirsten Fogh er førtidspensionist og voksede op på Aalborg siden af Limfjorden. De seneste 11 år har hun boet i Eriksholmparken, hvor tiden går sin gang på enkefruens egne præmisser.

ERIKSHOLMPARKEN:- Nej, der har aldrig rigtigt været tid til en uddannelse og et arbejde, konstaterer Kirsten Fogh fra lænestolens dyb og fisker i pakken med rød Cecil. Bag hende, på hylder og i sofaen, svæver nisser og dukker. På reolen står samleobjekter i fine kjoler købt i Polen. Men ikke af enkefru Fogh, for hun har aldrig været længere væk end nede hos Otto Duborg, klukker hun og fortæller om familiens indkøbsvaner syd for grænsen. - Det er godt at komme lidt væk indimellem, for her er kedeligt at bo. Jeg føler mig lukket inde bag alle træerne. Alligevel er det nu bedre at bo her end på Stationsvej, hvor bilerne larmede lige udenfor gadedøren. Hvad er godt ved at bo her i kvarteret? - Det er svært at sige, for jeg passer mig selv og siger bare goddag til dem, jeg møder. Det virker ikke som om folk snakker noget videre med hinanden. Og mig bekendt findes der ingen beboerhuse eller sådan noget, hvor man kan mødes. Det er nu også lidt for dårligt. Hvad får dig til at stå op om morgenen? - Ikke rigtigt noget. Jeg strikker og lægger kabaler. Jeg kan bedst lide at være her om sommeren, for så kan man sidde udenfor og følge med i trafikken. Se folk komme og gå. Og heldigvis er mine egne piger søde til at besøge mig året rundt. Hvad så i denne mørke tid? - Der sker ikke det store, for jeg spiller hverken banko, går i biografen eller sætter mine ben i teatret. Det er vist kun for fine folk - og dem er der ingen af herude. Indimellem ser jeg gamle danske film og Den Sjette Sans. Det er god underholdning. Hvad sker der i juledagene? - Jeg besøger mine piger og hygger mig. Du skal ikke tro, at jeg bare sidder alene her i stolen og keder mig. Selvom jeg har ondt i ryggen og døjer slemt med astma, så har jeg ikke tænkt mig sådan at give op. Hvis folk bare sidder derhjemme og venter på, at børnene ringer, så er de altså selv ude om det. Man må selv gøre en indsats, fastslår den standhaftige kvinde, der er ud af en søskendeflok på otte. En af brødrene bor bare et par solide stenkast borte, men ham har der nu ikke været kontakt til i mange år. - Det er derfor jeg hver dag læser dødsannoncerne i den lokale avis, for at se, om han er gået bort, noterer Kirsten Fogh uden at fortrække en mine og beretter så om dengang, hun boede på Stationsvej sammen med sin sukkersyge mand, som hun plejede og passede, fra hun var 18 år til den dag - for 22 år siden, han døde. Hvad er et godt liv? - Jeg har et godt liv, selvom jeg er fattig på pengesager. Jeg passer mig selv, har min fulde førlighed og knoppen fungerer så nogenlunde. Jeg kan rejse og besøge min mor på snart 100 år, når det passer mig. Jeg har min frihed. Til februar skal jeg til København med mit barnebarn Daniel - jeg har også to pap børnebørn, men de skal ikke med. Det nytter ikke noget at gå rundt og have ondt af sig selv. Jeg klarer mig uden hjemmehjælp, det er da dejligt. Ikke? Hvad med astmaen? - Ja, der er ikke for godt, men så længe jeg selv kan gå til købmanden, så går det nok. Smøgerne opgiver jeg aldrig. Ville du bytte liv med en i Hasseris med penge på lommen? - Nej, for de mennesker har jo ikke andet end problemer med at bruge og tjene pengene. Har du lyst til at flytte herfra? - Ja, men der er nu ingen her, der generer mig. Hverken danskere eller folk fra fremmede lande. Til gengæld er der en del, der godt kan lide en tår over flasken. Og det trækker indimellem en politibil til. Så hvis jeg fik budet, så flyttede jeg ud i Rosenfeldtparken i morgen. Lejlighederne er bedre og større. Derfor! Kunne du tænke dig at vinde en million? - Ja da. Og hvis det sker, så skal Daniel have halvdelen. Men da jeg ikke gambler, så vinder jeg nok heller ikke. Man taler om folketingsvalg. Stemmer du? - Det er ens borgerpligt. Og stemmer man ikke, så har man heller ikke ret til at forbande de forskellige politikere, der vel nok gør deres bedste, langt væk. Og det gør jeg altså. Er det hemmeligt, hvor du krydser af? - Nej, jeg har stemt på Socialdemokraterne hele livet - og det bliver jeg ved med. Min bedstefar sagde altid, at jeg skulle stemme på partiet. Ikke engang efter kongemordet på Svend Auken overvejede jeg at skifte parti. Jeg håber snart partiet kommer tilbage til magten, og jeg synes Lykketoft gør det godt, selvom jeg da hellere så Frank Jensen som partiformand, indrømmer den trofaste, der trods dyden ikke strækker den til at stemme på Henning G. Jensen, når lokalrådet i Aalborg skal vælges. Lokalpolitik interesserer nemlig ikke damen, erkendes det, inden samtalen afbrydes af undulaten "Gøjser", der taler med eget næb. Da den forsøges genoptaget med emnet om billeder til avisen klapper både enkefruen og undulaten i. Og da heller ikke hendes piger er i besiddelse af et billede af deres egen mor, lades Kirsten Fogh tilbage i lænestolen på egne præmisser.