EMNER

Enkeltsager - ikke ideologi

Denne valgkamp er min første. Og som de fleste af os ved, kan man ofte se tingene i et lidt klarere perspektiv, når man kigger med friske øjne udefra og ind. Én ting er gået igen i de paneldebatter, som jeg har deltaget i.

Nemlig det, at garvede folketingskandidater profilerer sig på enkeltsagshysteri frem for ideologi. Debatterer detaljer og fortid frem for ideer og visioner. Hvis så bare det virkede som intenderet, men tværtimod - de vælgere, som intetanende har bevæget sig ud for at tage del i paneldebatterne ruller med øjnene og bliver fjerne i blikket, når en enkeltsags detaljer debatteres på tiende minut. Mange af tilhørerne ser sågar ud, som om de sidder og påtænker et fravalg af kandidaterne frem for et tilvalg. Vælgerne forvirres forståeligt nok. Kigger man eksempelvis på Venstres og Socialdemokratiets valgløfter, minder de unægteligt meget om hinanden. Men bagved alle løfterne ligger der stadigvæk de ideologiske overbevisninger, som tager afsæt i ismerne frem for enkeltsagerne. Med andre ord: Socialdemokratiets og Venstres fokus på enkeltsagerne tager afsæt i ideologisk overbevisning - i modsætningsforholdet mellem socialisme og liberalisme. Om forholdet imellem en stor offentlig sektor og en lille offentlig sektor. I diskussionen om, i hvilken grad staten skal mindske forskellen på landets borgere. I socialismens fokus på pligten til tage del i samfundet og liberalismens fokus på at sikre frihed fra staten. Konservatismen er den tredje vej imellem liberalisme og socialisme. Sat på spidsen taler konservatismen hverken for socialismens planøkonomiske samfund eller liberalismens junglelov, men derimod for, at det er muligt med et "både-og" - ikke et "enten-eller". På hjælp til dem, som har brug for hjælp og frierammer til dem, som trives bedst under åben himmel. På et samfund, hvor staten er stærk nok til at rejse den svage, men for svag til at knække den stærke. Hvilken en af ismerne, man er tilhænger af, er op til den enkelte. At diskutere ideologi modsvarer lidt at diskutere tro. Man bliver sjældent enige, med mindre man var det fra starten af. I hvert fald er det iøjnefaldende, at mange vælgere har svært ved at beslutte sig for, hvor krydset skal stå i dette cirkus af enkeltsager. Vælgerne, som måske ville have fundet deres politiske ståsted, hvis valgkampen havde fokuseret lidt mere på de store linjer - på den politiske ideologi, som er drivkraften bag alt politik.