Retspleje

Enken skrev dagbog omkostbare bøger

KØBENHAVN:Sønnen af den afdøde forskningsbibliotekar og milliontyv fra Det Kongelige Bibliotek troede, han så syner, da han og moderen ryddede op i kælderen i huset i Nordsjælland efter faderens død sidste år. Det kom mandag frem i Københavns Byret, hvor dørene blev åbnet for første gang i den unikke sag om bibliotekarens tyveri af bøger for 150 millioner kr. Der var bøger over alt i kælderen. Der var bøger bagved bøgerne i de pæne skabe. De var mærket som tilhørende Det Kongelige Bibliotek. Moderen kaldte dem i sin dagbog for "de rare bøger". Hun, sønnen, hans hustru og en husven fik mandag deres varetægtsfængsling forlænget med endnu fire uger. Forsvarerne talte forgæves for en løsladelse, inden de fire den 17. maj skal for retten for hæleri til enorme millionbeløb. Enken efter forskningsbibliotekaren er tiltalt for hæleri til mindst 93 millioner kr. Alle nægter sig skyldige, selv om de kan hænges op på salg af stjålne bøger. /ritzau/