Rebild

Enkle numre kan redde liv

Hold øje med strandnummeret, inden du hopper i vandet - det kan rede liv

Sådan ser de nye skilte med strandnumrene ud. Her er det skiltet ved St. Økssø. Foto: Claus Søndberg

Sådan ser de nye skilte med strandnumrene ud. Her er det skiltet ved St. Økssø. Foto: Claus Søndberg

REBILD:Fire steder ved tre badesøer i Rebild Kommune er der nu opsat skilte med såkaldte strandnumre.

Numrene skal bruges, hvis man ringer op til 112.
Står man eksempelvis på stranden ved St. Økssø og der sker en ulykke oplyser man nummeret E 915, så ved samtlige redningstjenester, hvor man er, og hvordan redningskøretøjerne hurtigst finder frem.
Rådet for Større Badesikkerhed opfordrer alle til at holde øje med, om der er et strandnummer, der hvor de bader.
- Find ud af hvilket nummer stranden har, når du går ned til vandet. Det tager ikke mange sekunder, men det kan være det, der redder et liv, hvis ulykken er ude, siger rådets formand Sven Hedegaard.
Også ved Hornum Sø og to steder ved Maddum så er der nu skilte med strandnumre på.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.