Enlige og lesbiske sætter sindene i kog

Det er et mindre hjørne af et større lovforslag, der skaber ufred blandt de folkevalgte på borgen

KØBENHAVN: Kunstig befrugtning er et ømskindet sag. Hvis man dertil iblander lidt kristen etik og ligestilling for homoseksuelle, har man opskriften på et politisk slagsmål. Derfor er lovgivningen om kunstig befrugtning en varm kartoffel, og derfor er den nuværende lov fra 1997 ifølge kritikerne ulogisk og helt umulig at forsvare. Det mest lysende eksempel er, at læger har forbud mod at inseminere enlige og lesbiske, mens jordemødre godt må. Ni år senere er Folketinget langt om længe tæt på at være enige om et nyt og bedre sæt etiske regler - men smertensbarnet er stadigvæk det lille hjørne af loven, der omhandler enlige og lesbiskes ret til at få børn. Ikke uden far Der har været flere tilløb til at ændre loven, så de lesbiske og enlige igen får mulighed for at gå til lægen, men det er aldrig blevet til noget. I januar fremsatte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen det længe ventede lovforslag med en række væsentlige ændringer. Helt fraværende var dog ændringer for de enlige og lesbiske. Ministeren havde nemlig undervejs fået det store problem, at Venstre og regeringspartneren er stærkt uenige på dét ene punkt. De Konservative mener ikke, at staten bør støtte, at der sættes børn i verden, der på forhånd er faderløse. - Et barn har det bedst ved at blive præget af såvel kvindelige som mandlige rollemodeller under opvæksten. Vi mener således ikke, at det er lovgivningens opgave på forhånd systematisk at afskære en bestemt gruppe børn muligheden for at vokse op med en faderfigur. sagde Pia Christmas Møller (K) under førstebehandlingen af lovforslaget. Dansk Folkeparti er helt enig: - Det er udgangspunktet vi tænker på. Naturen har gjort det muligt, at en mand og en kvinde kan få børn sammen, og et barn skal have en far og en mor, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Birthe Skaarup. Til venstre i folketingssalen er man lodret uenige. - Staten skal ikke blande sig i, hvordan folk skal leve deres liv. Hvis man tilbyder behandlingen, skal det være ens for alle, siger SFs sundhedsordfører Kamal Qureshi. Enighed om det meste Størstedelen af Lars Løkke Rasmussens lovforslag er der fortsat bred politisk enighed om. Det er elementer, der i praksis vil få langt større betydning, fordi de gør livet lettere for barnløse par: ] Det er i dag kun tilladt at gemme nedfrosne æg fra en reagensglasbehandling i to år. Det betyder, at mange nybagte forældre føler sig presset til hurtigt at få barn nummer to. Den regel ændres nu, så æggene kan gemmes i fem år. Oprindeligt var det ganske vist slet ikke meningen, at det offentlige skulle tilbyde to børn, men udviklingen overhalede lovgivningen. Samtidig lempes reglerne for ægdonation, så kvinder, der ikke er i fertilitetsbehandling, får mulighed for at donere æg - på samme vis som mænd fri har mulighed for at donere sæd. Der er i dag en voldsom mangel på æg, som forslaget vil afhjælpe. ] Endelig skal der også fastsættes grænser for forældreuegnethed til vurdering af par, der ønsker at blive insemineret. Venstre sidder med jokeren Men det store spørgsmål er altså lesbiskes og enliges ret til ligestilling med andre kvinder. Den borgerlige strid blokerer for et kompromisforslag, hvor de lesbiske får adgang til behandling, men selv skal betale for den. Derfor samler opmærksomheden sig om et kommende ændringsforslag fra Socialdemokraterne og SF, der har gjort ligestilling for homoseksuelle til en hjertesag. Politikerne er vanen tro frit stillet til at følge deres personlige overbevisning i sager af etisk karakter. Oppositionspartierne står dog nogenlunde samlet, så meget tyder på, at det er Venstre, der sidder med de afgørende stemmer. Kilder internt i partiet vurderer, at flere Venstrefolk sætter hensynet til ligestilling over det faktum, at oppositionsforslaget samtidig vil gøre behandlingen gratis for enlige og lesbiske. Forslaget ventes at være færdigbehandlet i maj.