Skolevæsen

Entreprenør-ånd sluppet løs på Højene Skole

Det er international iværksætteruge netop nu, og på Højene Skole har ideer og iværksætteri sprudlet i flere dage efterhånden.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er international iværksætteruge i hele uge 46.Foto: Henrik Louis

I samarbejde med Hjørring ErhversCenter har skolen nemlig inviteret to folk fra firmaet LET Software, og de har hjulpet mere end 50 overbygningselever med at udklække Apps-ideer til tablets og smartphones. - Jeg har haft 20 ideer med i tasken, hvis nogle af grupperne havde lidt svært ved at finde på noget, men det har ikke været nødvendigt at bruge en eneste af dem. De er meget entusiastiske, og jeg ville ønske, at der selv havde været lidt mere fokus på iværksætteri og ideer, da jeg selv gik i skole. Jeg tror på, at man skal puffe til eleverne i en tidlig alder, så de få iværksætteriet i blodet - så virker det ikke skræmmende på dem senere, siger Morten Baun Møller, der er partner i LET Software. Eleverne har udtænkt ideer til apps i form af spil og programmer, der eksempelvis kan hjælpe med at holde styr på, hvilke lektier, man har for. Det hele er foreløbig beskrevet på papir, men de bedste af ideerne vil Let Software overveje, om man vil være med til at føre ud i livet. - Med dette initiativ vil vi gerne medvirke til at sætte fokus på innovation og selvstændighed allerede i folkeskolen. Det er vigtigt, at vore unge allerede tidligt i deres skoleforløb snuser til disse emner. Vi har i Danmark hårdt brug for kreative og innovative unge mennesker i vores virksomheder, og skulle vi med dette initiativ have hjulpet nogle unge mennesker i gang med at tænke i disse baner, er vi meget tilfredse, siger direktøren for Hjørring ErhversCenter, Bo Geertsen.