Entreprenør dømt for moms- og skattefusk

Uldne forretningsmetoder koster bøde og samfundstjeneste.

En 36-årig entreprenør fra Sæby-egnen benyttede i flere år SKAT som ekstra kassekredit, fordi økonomien i hans firma skrantede. Den ekstra kredit reddede ikke firmaet, som siden er gået konkurs. Håndværkeren har nu ved retten i Hjørring fået en dom for moms- og skattesnyd og sidder tilbage med stor gæld. Alene bøden er på 600.000 kr. Den kan han "sidde" af på 60 dage, hvis han ikke er i stand til at betale, Derudover skal han efterbetale 475.000 kr. med tillæg af renter til SKAT samt sagsomkostninger. Hans indtægt består i dag af starthjælp. Selv om han er dansk statsborger, betragtes han nemlig som indvandrer, fordi han har boet i udlandet i flere år, forklarede han i retten. Entreprenøren blev ud over bøden idømt fire måneders fængsel, men de blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 100 timer. Fupfaktura I perioden 2005-2007 unddrog entreprenøren det offentlige 240.000 kr. ved ikke at afregne indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han forklarede i retten, at han manglede penge og prioriterede at betale sine leverandører og sine ansattes løn. I perioden 2006-208 unddrog han 235.000 kr. i moms ved at snyde med sine indberetninger. Endvidere forsøgte han med en falsk faktura at få udbetalt 150.000 kr. i momstilsvar i 2007. Uldne leasingkonttrakter Entreprenøren var også tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med to leasingkontrakter på biler, men blev på det punkt frifundet, Han havde ganske vist underskrevet leasingkontrakterne - ikke med sit eget navn, men med navnet på en ven. Formelt var det derfor vennens firma, der stod som lejer af bilerne. Konstruktionen var nødvendig, fordi entreprenøren selv var registreret som dårlig betaler, forklarede han i retten. Vennen var indkaldt som vidne. Han forklarede, at han havde accepteret, at hans firma stod som bruger af bilerne, hvis entreprenøren betalte lejen. Lejen blev imidlertid ikke betalt. Efter at have hørt vidnets forklaring om den uldne aftale mellem de to venner, var forsvarer og anklager enige om, at entreprenøren ikke kunne dømmes for dokumentfalsk. Det var en alvorlig bet for hans kammerat, som dermed risikerer at hæfte for lejen - selv om han hverken har underskrevet leasingkontrakten eller haft rådighed over bilerne. Entreprenøren blev også fundet skyldig i brugstyveri i forbindelse med manglende opfyldelse af en leasingkontrakt vedrørende en tredje bil. En af hans ansatte fortsatte i flere måneder med at benytte bilen under arbejde i udlandet, uden lejen til leasingselskabet blev betalt. Entreprenøren beholdt bilen i yderligere en periode efter, den var kommet hjem fra udlandet, og først ved politiets mellemkomst blev den udleveret til leasingselskabet. Entreprenøren blev endvidere dømt for ikke at have indgivet lovpligtige oplysninger vedrørende to ansatte til deres a-kasser.