Entreprenør vil bygge højhus på 70 meter

Aalborg kan få ny, markant bygning, hvis Søren Bernhard får grønt lys for kontorbyggeri

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der bli­ver la­vet en stor plads for­an høj­hu­set, som i øv­rigt får et stort hul. Til ven­stre ses det ene af to ben, som skal in­de­hol­de par­ke­rings­plad­ser.

Et højhus på 19 etager skal række 70 meter op i vejret ved Østre Havn i Aalborg. Sådan lyder den plan, som entreprenør Søren Bernhard har udarbejdet i tæt samarbejde med arkitektfirmaet KS Arkitekter. I foråret fik Søren Bernhard ideen om at bygge et højhus, og siden har arkitekterne slået streger til det, som kan blive en af de mest markante bygninger i Aalborg. - Jeg synes, det kunne være helt fantastisk at bygge sådan et højhus, og det er oplagt sted at bygge højhuset, siger Søren Berhard om den grund, som skal bære den store bygning. Grunden ligger mellem Kristelig Fagbevægelses bygning og den nye, store KMD-bygning ved Østre Havn. Højhuset skal først og fremmest indeholde kontorer til liberale erhverv. Søren Bernhard forestiller sig, at bygningen vil være ideel for eksempelvis advokater, læger, arkitekter og uddannelsesinstitutioner. På øverste etage vil det være oplagt at etablere en restaurant, hvor gæsterne kan få en flot udsigt over byen. - Der mangler højhuse i Danmark, og højhuset vi taler om her kunne være et fantastisk landmark i vores by, siger arkitekt Jan Krogh, KS Arkitekter, der er indehaver af arkitektfirmaet sammen med Ole Sørensen og Christopher Riekehr Arkitekterne forklarer, at byens skorstene langsomt forvinder, og nogle af de gamle, store industribygninger, som har været kendetegnende for Aalborg, er måske også på vej væk. Men byen har stadig brug for markante bygninger, der skiller sig ud og som folk forbinder med Aalborg, påpeger de. Arkitekterne forklarer, de har lagt vægt på at tegne en bygning, der spiller sammen med placeringen ved vandet og de andre bygninger i området. De 19 etager fordeler sig med to etager til parkering, en etage med teknik, 15 etager med kontorer samt en etage til restaurant. - Højhuset kan blive en fin byportal til den nye bydel, en flot og markant bygning. Det nye kan være med til at løfte noget af det gamle i området og give noget dynamik, siger Christopher Riekehr. Højhus i glas Højhuset skal bygges i glas og får en dobbelt glasfacade med en gangbro imellem. Og da nogle af lejerne formentlig også vil have folk på kontorerne om aftenen, så vil det også være muligt at få øje på bygningen, når mørket falder på. For KS Arkitekterne er det en stor udfordring at få lov til at tegne et højhus. - Det er til at få gåsehud over. Det er fantastisk spændende at tegne sådan et hus, siger Jan Krogh. Søren Bernhard og arkitekterne ser frem til at få en konstruktiv dialog med både politikere og borgere i Aalborg om projektet. - Vi håber, at folk tager godt imod det. Der er ingen tvivl om, at der kommer til at hvile mange øjne på det her, og vi vil gerne høre både positiv og negativ kritik. Selv om huset er væsentligt højere end de andre bygninger i området, er det meget begrænset, hvor mange personer højhuset vil genere, mener Søren Bernhard. For der er forholdsvis langt til de nærmeste boliger. Men om det overhovedet bliver muligt at opføre et højhus på den størrelse ved Østre Havn, afhænger af den politiske velvilje og de reaktioner, som der eventuelt kommer fra byens borgere,