EMNER

E&F Rengøring har netop fået nye ejere

De gamle ejere arbejder videre i firmaet tre år endnu.

Susanne og Leif Pedersen har overtaget E & F rengøring. Foto: Klaus Madsen

Susanne og Leif Pedersen har overtaget E & F rengøring. Foto: Klaus Madsen

Susanne og Leif Pedersen fra Vilsund er de nye ejere bag E&F Rengøring, Hørsted, som de ved årsskiftet overtog efter Ellen og Flemming Bjerregaard. For Susanne og Leif Pedersen er rengøringsbranchen ikke noget nyt, idet begge har været ansat hos E&F Rengøring, inden de overtog virksomheden, der har i alt 16 ansatte. Firmaet beskæftiger sig hovedsageligt med erhvervsrengøring, men man er også klar til at tage opgaver for private. Vi agerer i Thy og på Mors, hvor vores arbejdsopgaver strækker sig fra rengøring i kontorer og butikker til børnehaver. Derudover arbejder vi også med rengøring af sommerhuse, fortæller Susanne Pedersen, der udover bogholderiet også klarer kvalitetskontrollen. Vi skal helst opdage fejlen, inden kunden gør det. Så jeg tager rundt og ser, om alt er udført, som det skal, siger Susanne Pedersen. Denne kendsgerning er åbenbart rygtedes. I hvert fald fortæller hun, at firmaet har fået en del nye kunder ind efter overtagelsen. De tidligere ejere er fortsat ansat i firmaet, hvor rollerne nu er byttet om. De skal være hos os i de kommende tre år. Det betyder også, at vort lager fortsat vil ligge i Hørsted så længe. Derefter må vi så finde et sted her i Vilsund, siger Susanne Pedersen. Ægteparret er kommet så godt fra start, at der først nu bliver tid til den officielle reception. Vi har kun haft én eneste friweekend, siden vi overtog firmaet. Så receptionen finder sted på Hotel Vildsund Strand den 30. maj, siger Susanne Pedersen.