Håndbold

Episk halvleg i Gigantium

Aalborg Håndbold udraderede oprykkerne Skanderborg med 31-19 i mændenes håndboldliga. Se billeder fra kampen

Jonas Larholm har på det seneste fået mere at juble over. Foto: Michael Koch

Jonas Larholm har på det seneste fået mere at juble over. Foto: Michael Koch

Aalborg Håndbold ramte topniveauet i første halveg af hjemmekampen mod Skanderborg, som derfor aldrig blev blev spændende. Se de flotte billeder fra kampen her Spændingen sugede aalborgenserne ud af kampen, da de efter godt et kvarters spil var foran med 11-4, og de vandt en stort set fejlfri 1. halvleg med utrolige 21-8. Otte forskellige spillere kom på scorekortet i de første 30 minutter, hvor både forsvar, målmand, kontrafase og angreb fungerede imponerende godt. Offensivt forsvar Efter pausen gik gæsterne op i et offensivt forsvar, som sammen med lidt koncentrationssvigt sænkede Aalborg-angrebet en smule. De fortsatte dog alligevel med at udbygge føringen lige så langsomt og halvvejs i halvlegen stod der 28-13 til det uhyre skarpe hjemmehold. I slutfasen var der pause til flere profiler, og Aalborg så ud til at være tilfredse med at forsvare føringen. Det er forklaringen på, at sejren "kun" blev på 12 mål. Alle markspillere nettede Imponerende var det, at alle 11 markspillere scorede mindst én gang. Med i kampen var i øvrigt stregkæmpen Oleksandr Shevelev, der ellers så sent som i mandags blev meldt ude med en skade i op til en måned. Men det var tilsyneladende et røgslør fra Robert Hedin og co., for ukraineren fik masser af spilletid og så ikke hæmmet ud.