Er ældre kun en byrde?

Det er godt, at der er kommet gang i debatten om ældreområdet, især efter det, vi har været vidne til i medierne i den sidste uges tid. Det er fuldstændigt grotesk, og det må der sættes en stopper for.

Der er ikke nogen undskyldning for dårlig opførsel. Hvis politikerne starter med at lytte til os, der arbejder i den virkelige verden og spurgte os, hvad der skal til for at kunne udføre et ordentligt stykke arbejde i plejen/omsorgen med de ældre, så så tingene helt anderledes ud. Jeg er helt uenig i, når der snakkes om, at uddannelse er vejen frem, vi er uddannet, og vores faglighed er i orden, at vi løbende bliver efteruddannet, i form af kurser osv. er godt, det gør, at vi udvikler os og bliver bedre rustet i vores arbejde, det er jeg sikker på, vi alle er interesseret i. Det, der skal til, for at vi kan yde en værdig pleje/omsorg for vores ældre er tid, tid, tid - ikke fordi jeg stammer, men det er fakta. Der er behov for mere personale, hvis vi skal yde en kvalitets pleje, samt muligheden for, at bruge vores faglighed i større udstrækning. Det vil uden tvivl også få sygefraværskurven til at falde, som fylder i budgetterne. Det er ikke så underligt, at der er meget stort sygefravær i vores fag. Vi kan ikke mentalt blive ved med at stå for presset. Det er mennesker, vi har med at gøre, og mennesker er ikke ens. Hver gang vi går ind ad døren til en beboer, skal vi omstille os mentalt, for at vi i respekt kan imødekomme de behov og den hjælp, vi giver vores ældre. Ledelsen kunne måske også blive bedre ude på de forskellige plejehjem. Mange er begravet i administrative ting, og har derfor ingen føling med, hvad der foregår. Lederen skal være synlig, synlig for de ældre, pårørende, samt personalet, ud og snakke med de ældre, lytte og snakke med personalet, kort sagt få ”fingeren på pulsen”, det tror jeg vil skabe et bedre arbejdsmiljø. Vi personaler, der arbejder i ældresektoren, har også et ansvar for vores arbejdsliv. Vi skal holde op med at være så ”flinke”. Vi skal tage ansvar, sige fra og råbe op, når arbejdsbyrden bliver for stor til, at vi kan udføre vores arbejde på en faglig, professionel og menneskelig måde. Når vi går hjem fra arbejdet med dårlig samvittighed, når vi syntes, at armen måske gør lidt for ondt til, at vi kan tage på arbejde, eller vi bare ikke har lyst til at tage på arbejdet. Så ringer alarmklokkerne! Hvad får vi så ud af at være så flinke? En situation som den ser ud på nuværende… Så kære kolleger, stop hvisken i hjørnerne, der skal råbes højt. Kun på den måde er muligheden for at blive hørt. Det skylder vi de ældre og os selv. Det undrer mig, at FOA ikke er oppe på de spanske hæle for deres medlemmer. Det kan være, jeg har misforstået noget, men er FOA ikke til for medlemmerne, eller er det omvendt? Vores fag rangerer desværre på den laveste hylde i erhvervspyramiden. Det er ikke attraktivt at arbejde med ældre, dårligt arbejdsmiljø, dårligt image og en løn, der slet ikke står mål med det arbejde, vi udfører. Vi arbejder i døgnets 24 timer, året rundt, uanset om det er lørdag, søndag eller helligdage. Trods det er der ingen respekt for vores fag. For at gøre det mere attraktivt, skal arbejdsforholdende forbedres kraftigt. Der skal mere i lønningsposen og så skal det være en respektabel uddannelse. Det, jeg mener med respektabel uddannelse, er, at for at kunne blive optaget på social- og sundhedsskolerne, skal visse krav være opfyldt, på samme måde som gymnasierne og universiteterne har. Det skal være et krav at kunne dansk, regne, være orienteret om samfundet osv., så selve uddannelsen handler om faglig og menneskelig viden, fulgt op af praktik. Det vil være med til at højne uddannelsen, for det forlyder i dag, at kan du ikke blive til andet, kan du altid blive uddannet til social- og sundhedshjælper… Så kære politikere, er vores ældre borgere i dagens Danmark en byrde?