- Er amtsgården den ny Maxim Stripperbar?

Aalborg 29. september 2002 08:00

I NORDJYSKE Stiftstidende har der to gange været stillet spørgsmål til prisen på ekstra patientbefordring og lægekørsel til Hjørring, Frederikshavn og Thisted Sygehuse. I begge tilfælde har svaret været at amtsrådets embedsmænd ikke har været klædt på til at besvare spørgsmålet. Jamen så kom dog i tøjet. Mindst et par boxershorts, så vi kan mødes loyalt i ringen. Carsten Højen siger at vi som andenrigeste land i verden ikke skal nedtrappe på sundhedsvæsenet. Da Brovst Sygehus er Danmarks andenbilligste kan det undre at vi skal nedlægges. Amtsrådsmedlem Gunhild Bach er støtte for amtsborgmester Orla Hav. Til gengæld blev hun kulturudvalgsformand. Men hvad skal vi med kulturen hvis borgerne ikke overlever og kan se den. Karsten Højen mener da også at Frederikshavn Sygehus skal nedlægges. Til Lars Lykke Rasmussen: Prøv at udstætte det forlig i mindst et år. Så har Brovst og Fjerritslev Kommune, Brovst Sygehus og befolkningen i Han Herred en chance for at regne besparelsen ud. Til sygehusdirektør Jesper Christensen som har sagt at det farligste sted i Nordjylland hvis man får et hjertestop er Aabybro Rutebilstation: Det er garanteret hurtigere med bussen fra Aabybro til skadestuen end fra Attrup eller Slettestrand med Falck tur-retur fra Aalborg. Da man ikke kan regne noget ud uden tøj på vil borgerne i Han Herred gerne sponsorere noget regnetøj til embedsmænd og politikere i amtet. I gamle dage hed vejen A11, nu er det Dødens Alle, Hav-vejen og Bornhøft Boulevard.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...