Velgørenhed

Er arbejde vigtigst?

Når man bor her i landet, kan man meget let få det indtryk, at det at arbejde er det vigtigste, der findes, og på det nærmeste vores eneste eksistensberettigelse.

Nogle påstår, at arbejdet er en vigtig del af menneskets identitet, og når det, altså arbejdet, forsvinder, er man nærmest ingenting. Sådan føles det også lige i starten, når man går fra fuldtidsarbejde til et liv på pension. Men måske kan man vænne sig til det. Et arbejde defineres som et produkt af fysisk eller åndelig virksomhed. Men det kan vel også være begge dele på en gang, eftersom man godt kan tænke intenst samtidig med at man knokler løs. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, at man får løn for begge dele samtidig. Arbejdet skal helst være lønnet, og gerne godt lønnet. Det må også godt være fast, men skattemyndighederne og andre pæne borgere ser helst, at det ikke er sort. Det giver prestige at arbejde som en hest, og gerne for to. Man kan arbejde på mange måder ¿ for eksempel kan man arbejde af, og arbejde hen imod. Og man kan, hvis man altså vil, arbejde over, og arbejde med og for. Det er helt i orden at tjene sit brød i sit ansigts sved, og mange synes sikkert, at det opleves som om arbejdet bærer lønnen i sig selv, når de betragter det beløb, der sættes ind på deres lønkonto. For en måned siden holdt jeg op med at arbejde, så nu har jeg tid til at reflektere over begrebet arbejde. Jeg er altså ikke lønarbejder længere. Heller ikke tvangsarbejder. Men måske kan jeg begynde på frivilligt arbejde. Her kan man få lov til at arbejde alt det man vil, uden at få penge for det. Det er da noget af en mulighed. Forestil dig, at alt frivilligt arbejde pludselig ophørte fra den ene dag til den næste. Rigtig meget ville ikke blive gjort, og verden ville blive et tristere sted at opholde sig. Når man taler om frivilligt arbejde, tænker man ofte på de mange, der engagerer sig i idrætsarbejde for børn og unge, spejderarbejde, velgørenhedsarbejde i utallige sammenhænge o.s.v. Men også indsamlinger til Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og en række andre organisationer udføres af frivillige. Forleden mødte jeg en kvinde, der havde engageret sig som frivillig i en genbrugsforretning, hvor overskuddet gik til socialt arbejde rundt omkring i verden. Hun kom med en faglig baggrund og erfaring efter et langt liv på arbejdsmarkedet, og kastede nu dette menneskelige overskud ind i et frivilligt arbejde som vil blive præget af hendes mange talenter. Jeg lyttede til hendes begejstring og glæde ved at indsatsen nyttede, og gav et økonomisk overskud til gavn for mennesker i et fjernt land på kloden, mennesker som er langt mindre priviligerede, end vi er her i vores del af verden. De frivillige er synlige og til stede overalt i det danske samfund og deres indsats er uvurderlig. Det er for eksempel også den pensionerede lærer som bruger sine kvalifikationer til at undervise flygtninge og indvandrere i dansk. Eller de mange der involverer sig i socialt arbejde blandt ensomme og gamle mennesker . At arbejde som frivillig bærer helt bogstaveligt lønnen i sig selv. Og det er en fantastisk mulighed at kunne prøve sig selv af i sammenhænge, der stiller andre krav til en, end dem man har levet med og op til i sit professionelle arbejde. Som frivillig får man mulighed for at tage nye udfordringer op og begive sig ind på områder, som måske er ganske ukendte for en. Det giver en stærk følelse af frihed at være en del af denne frivillige mangfoldighed. Man bestemmer selv, hvad man vil bruge sin tid på, og hvor meget af den man vil investere i arbejdet. Der er ingen der stiller krav om uddannelse, eksamener og erfaring. Du kommer, som den du er og du får ganske gratis og frivilligt mulighed for at lære noget nyt, møde andre mennesker, engagere dig, og dumme dig ind imellem. Og være med til at gøre en forskel. For mange er der også en større glæde ved at give end ved at modtage, hvor underligt det end kan lyde i et så materialistisk samfund som det danske. Der er brug for alle på et utal af områder, og vi der ikke mere er til lønnet arbejde behøver aldrig at kede os. Og det er da slet ikke så ringe. [ Alice Thaarup er socialrådgiver af uddannelse og har i hele sit faglige liv arbejdet inden for misbrugsområdet. Indtil for nylig alkohol- og narkotikakonsulent og afdelingsleder for Foldbjergcentret under Region Nordjylland.