er arkitektur

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vandhave med trædesten på Jonstrup Seminarium.

Moderne landskabsarkitektur handler for meget om springvand, sten og lys og for lidt om træer og buske. Der er behov for et nyt fokus på værdien af beplantninger. Det mener i hvert fald landskabsarkitekt og forfatter Annemarie Lund, og derfor har hun skrevet en bog om en af vore hjemlige mestre i at bruge beplantning til at skabe smukke omgivelser, landskabsarkitekt og professor Jørn Palle Schmidt. Med bogen om sin kollega og lærermester, forsøger Annemarie Lund at henlede opmærksomheden på betydningen af træer og buske i landskabet. De må ikke mangle, men de gør det alligevel i mange sammenhænge. Jørn Palle Schmidt, der har været professor på Landbohøjskolen, har sat sit tydelige præg på det danske landskab. Den nu 83-årige professor emeritus har haft ansvaret for det grønne omkring alt fra boligbyggerier og sommerhusområder, over uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, til motorveje og kirkegårde. Overalt har han forstået at få grønne vækster og frodighed til at løfte oplevelsen og sløre og mildne de skarpe konturer af bygværker og anlæg. I et sommerhuskvarter i Udsholt i Nordsjælland har han for eksempel bandlyst hegn og hække. Sommerhusene ligger i et skovagtigt område og beplantningen er udført, så den skærmer om det enkelte hus. På trods af at der hverken findes hegn eller hække er privatlivet ikke sat over styr. Og der er også andre fordele: - På den måde kan dyrene bevæge sig frit i landskabet, fortæller Jørn Palle Schmidt om den bærende idé på det sted. Springvand, sten og lys Jørn Palle Schmidt er en mester i at bruge de grovere beplantninger som sit kunstneriske råmateriale, og den måde at arbejde på er ved at gå i glemmebogen i den moderne landskabsarkitektur. - Jørn Palle Schmidt har lært mig, at træer ikke kun har botaniske egenskaber men også arkitektoniske kvaliteter. Han går ret håndværksmæssigt til værks, arbejder i moduler med grupper af træer og har et godt greb om det, siger Annemarie Lund. Når Jørn Palle Schmidt for eksempel ville opnå hurtige, synlige resultater i sine grønne anlæg, valgte han ofte at benytte pil eller popler, fordi de har en hurtig tilvækst, men også egetræet har han brugt gang på gang. - Det er et enestående robust træ, siger Jørn Palle Schmidt og fortæller, at der i Vestjylland vokser egetræer, hvor kun toppene rager op over sandet, uden at det miljø tager livet af dem. Egetoppene er stadig grønne i vækstsæsonen og fænomenet betegnes en løvklit. Annemarie Lund berømmer Jørn Palle Schmidt for hans evne til at bruge landskabsarkitekturens kompositoriske virkemidler, har hun ønsker at give hans mange ideer til, hvordan man kan bruge træer og buske til at skabe liv, skønhed og variation i landskabet videre til sine yngre kollegaer indenfor faget. - Tendensen er, at landskabsarkitektur handler mest om springvand, sten og lys. Noget der kan vedligeholdes med en kost, siger Annemarie Lund. Og det er da også nemmere at profilere sig på et springvand, end på noget der først bliver smukt i løbet af 30 år, vurderer hun. En del af forklaringen på den blindgyde, som moderne landskabsarkitektur er havnet i, ligger i udviklingen indenfor faget. Tidligere kom de studerende som oftest fra landet, eller de var vokset op med hus og have, men den tilknytning har de vordende landskabsarkitekter ikke længere, siger Annemarie Lund. Herlighedsværdi En anden sag er så, at dan-skerne efter Annemarie Lunds mening er et træfjendsk folkefærd, og det beklager hun. - I Rusland blev alle træer brændt under Anden Verdenskrig, og der har de i dag meget strenge regler for, hvornår man må fjerne et træ, siger hun. Holland er et andet eksempel. Også der er man bevidst om, at træer har herlighedsværdi og fortjener omsorg og beskyttelse og i Berlin er der rigtig mange træer i gadebilledet. - Der sker noget i sindet, siger Annemarie Lund, om oplevelsen af et vellykket samspil mellem kultur og natur. Ifølge landskabsarkitekten kan den menneskeformede natur gives mange udtryk. Og ser man Jørn Palle Schmidt over skulderen kan det for eksempel være en smal skovplantning, der slynger sig eller en tilplantning med pilekrat omkring et boligkvarter, hvor børnene synes det er sjovt at lege. Det kan også være klippede bøgeflader omkring et ensartet boligkvarter på et skrånende terræn eller smukke hækforløb på en villavej. - Tidligere var der mange, der vidste, hvordan man planter omkring et hus eller en gård, så man fik lidt læ på en charmerende måde, og i gamle villakvarterer kan man stadig finde gode eksempler. Men mange stedet er det pauvert, siger Annemarie Lund. { Annemarie Lund: “Jørn Palle Schmidt - Grøn Form Grønt Modspil” (Arkitektens Forlag)