Er de kommet på andre tanker?

Pia Kjærsgaard vil lige så gerne som Anders Fogh Rasmussen bilde vælgerne ind, at de lever og ånder for at skabe mest mulig velfærd.

Fogh kan slet ikke huske, at i hans bog om minimalstaten var de eneste, der ville kunne få socialhjælp, “fysisk og psykisk handicappede, kronisk syge (og) forældreløse børn”. Og Pia K. kan slet ikke huske, at hun – som formand for Fremskridtspartiet – bl.a. lagde navn til en række asociale forslag. F.eks. skulle boligsikringen og statsstøtten til det almennyttige boligbyggeri fjernes. Det samme skulle børnetilskuddene og den økonomiske støtte til daginstitutionerne. Forældrene skulle selv oprette og drive sådanne institutioner, ligesom de pårørende til ældre familiemedlemmer selv måtte oprette og drive plejehjem, hvis de ikke kunne klare at passe deres ældre hjemme. En lang række invalide skulle fratages deres pension, og førtidspensionen skulle helt afskaffes. Landet skulle inddeles i 600 ”socialdistrikter” hver med seks ”sociale sikringsvagter”, som – uden ankemulighed – skulle bestemme, hvem der kunne få hjælp og hvor meget. Retten til hjælp var hermed afløst af den gammeldags almisse. Det kan Fremskridtspartiet i Nordjyllands Ernst Simonsen ikke tale sig fra, selvom han prøvede at gøre det i NORDJYSKE som en respons på mit tidligere læserbrev. ”Samfundet skal ikke være småligt over for dem, der har behov for hjælp”, skrev han. Og det er da rart at høre, at det måske nu er Frp.s standpunkt. Men Frp. var som ovenfor anført i Pia Kjærsgaards ledelsesperiode ikke bare småligt med velfærdspolitikken. Det var direkte asocialt – og dertil økonomisk uansvarligt. I sine pinlige og poppede ”Midtvejserindringer” giver Pia K. udtryk for dyb forargelse over Glistrups løfter om indkomstskattens fjernelse, fordi han samtidig med lovede en kraftig forøgelse af en række velfærdsydelser, f.eks. folkepensionen. ”Det var jo ganske enkelt forfærdeligt! Det ville betyde velfærdsstatens endeligt”. Men dengang støttede hun jo selv Glistrups tanke om indkomstskattens fjernelse. Både hun og Ernst Simonsen er begge kommet på andre tanker, så vidt jeg forstår, eller er det bare gemt til senere brug?