Er de ligeglade?

Er folketingspolitikerne ligeglade med alkoholproblemerne?

EMNER 24. september 2011 06:00

Hvorfor gøres der ikke noget professionelt og effektivt og i Folketinget for at mindske landets massive alkoholproblemer? Hvorfor forandrer folketingspolitikerne ikke behandlings-tankerne væsentligt, bl.a. med en anbefaling om et AlkoStop for de mangeårige genetisk afhængige? Men det tør folketings-politikere nok ikke, fordi de frygter de "tørstige" danskeres reaktioner. At stramme kraftigt op omkring ét af verdens mest tørstige folkefærd, kan være ensbetydende med politisk selv-mord. Og hvad med forældreansvaret? Først i september 2011 sendte jeg et åbent brev til 2389 med "7 spørgsmål om alkohol". Bl.a. til ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre, kommunaldirektører, misbrugscentre, jobcentre, uddannelsessteder, højskoler, offentlige myndigheder, biblioteker, pressen. Kun 1 folketingsmedlem ud af 175 har kommenteret denne mail. Og skriver, at interessen for landets alkoholproblemer i Folketinget er minimal. Vedkommende blev genvalgt. Dette er uforståeligt, beskæmmende, dybt bekymrende, grotesk og absurd. Alkohol er på alle områder landets suverænt største og dyreste familie- og samfundsproblem. De få kommentarer til mit åbne nyhedsbrev om alkohol først i september 2011 gør, at jeg prøver igen. Endnu mere aktuelt efter at WHO har slået alarm over de unge danskeres druk. Og de voksne er også blandt verdens mest "tørstige".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...