Er de unge for gamle?

Sabbatår, nul, et, to eller flere? – det er et spørgsmål der kan få politikere, uddannelsesledere, mødre og studenterpolitikere op i det røde felt.

SKOLER:Sabbatår, nul, et, to eller flere? – det er et spørgsmål der kan få politikere, uddannelsesledere, mødre og studenterpolitikere op i det røde felt. Forleden sagde Bertel Haarder at et sabbatår var ok, men flere var dumt. Rektor for Aalborg Universitet fortsætter sin kamp mod gymnasiereform, sabbatår og adgangskrav så man til sidst ikke aner hvem eller hvad der er skyld i en mindre nedgang i universitetets ansøgertal i år (det tror jeg i øvrigt heller ikke rektoren selv er helt klar over). En mor skriver til Bertel Haarder at han skal skamme sig fordi han ikke anbefaler mange sabbatår. Hendes døtre er nemlig blevet ubeskriveligt kloge af at holde sabbatår. Og studenterpolitikerne raser over at adgangsbegrænsningen nu giver særlige points til dem der begynder en uddannelse efter højst to sabbatår. De nye studenter og hf’ere siger ikke så meget. Mange holder blot sabbatår som deres forgængere, og så er tendensen at man begynder lidt tidligere. Det er nok adgangsbegrænsningens skyld. Hvis jeg begyndte her at give faderlige råd om sabbatår, ville de 260 dimittender fra Nørresundby Gymnasium og HF først lytte venligt, og så glæde sig over at de nu efter to eller tre år kan være helt lige glade med hvad jeg siger. Så jeg vil lade være med at give gode råd. Men man kan godt spørge hvorfor så specielt mange unge holder sabbatår i Danmark. De studerende i Danmark begynder sent og bliver endnu senere færdige sammenlignet med resten af verden. Det behøver ikke at være dårligt for hver enkelt studerende, men det skaber nogle generelle problemer: Livsløn og pension bliver mærkbart lavere ved sen kandidatalder, systemet er kvindefjendsk fordi en del kvinder pga. fødsler dumper ud eller bliver ekstremt sent færdige, manglen på f.eks. læger og ingeniører m.m. bliver større når de bliver sent færdige, og det er sværere at blive god til naturvidenskab når man begynder sent. En mere positiv tilgang kunne pege på at det er nemmere at begynde et studium når man har gymnasiets og hf’s stof i frisk erindring, det er sjovt at studere og lære noget, midt i et studium kan man få mere spændende udlandsophold end som uforpligtet rygsæk-turist, og den løn og det arbejde man har i et sabbatår, er meget ringere end løn og arbejde når man er rigtig færdig. Alligevel vil de unge holde sabbatår. Hvorfor? Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke at det har noget at gøre med den måde vi har indrettet vores uddannelser på, og den særlige dansk ungdomskultur. Danske børn begynder ret sent i skolen, mange har 10. klasse, så de er nemt 19 eller 20 når de tager studenter- eller hf-eksamen. Dvs. at voksne mennesker går i en skole hvor der mødepligt, skema og masser af fastlagte opgaver. Den måde at lære på kan man få børn og helt unge til at acceptere. Altså dem der har den alder som de unge har i tyske, franske og engelske ungdomsuddannelser. Måske de danske unge er for gamle til den skoleform vi har? Dette problem forstærkes af den særlige danske ungdomskultur. Vi opdrager vores unge til selvstændighed, og de får tidligt ret mange penge mellem hænderne sammenlignet med andre europæiske unge. Det sidste har en stærk reklamebranche opdaget, og de unge udsættes meget mere massivt for budskaber om at realisere sig selv i fritiden ved at købe og feste end ved at lære noget og tage en uddannelse. Hertil kommer et tredje træk ved det danske samfund: Personer med en afsluttet uddannelse tjener normalt mere end andre, og jo mere desto længere uddannelsen var. Men det er på den anden side ikke ligefrem sultedøden der truer hvis man ikke tager en uddannelse (og det bør vi glæde os over). Derfor tør de unge udnytte muligheden for umiddelbar behovstilfredsstillelse. Derimod vejer nøgterne og instrumentelle tanker om uddannelsesvalg og fremtid ikke så tungt som i lande med store lønforskelle og stor magtdistance som f.eks. England, Frankrig og Tyskland. Søren Hindsholm er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF, www.nghf.dk. Født 1958 i Dronninglund, studieophold University of Cambridge 1982-83, cand.mag. Aarhus Universitet 1990. Anmelder ved Kristeligt Dagblad. E-post: s@hindsholm.dk